Erhvervsskoler revser minister for at mangle vilje til at løse en skævhed i taxametermodel, "som hurtigt kan fikses"

Regeringen varsler ny taxametermodel, som har til hensigt at holde hånden under udbud af uddannelser uden for de større byer. Men forslaget rammer flere steder helt skævt.

Det mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers (DEG) vicedirektør, Alex Hooshiar, i hvert fald. 

"Når man tænker på, at det her er en del af et landistriktsudspil, så peger det her på, at der er sket en fejl. Det er en tanketorsk, at man har lavet en model, der rammer mange af de institutioner, der sikrer den geografiske dækning," siger vicedirektøren. 

Ifølge Alex Hooshiar rammer modellen blandt andet skævt ved at tælle antallet af elever på samlet institutionsniveau fremfor per afdeling, hvilket betyder, at mindre afdelinger også rammes økonomisk med et reduceret undervisningstaxametertilskud, hvis institutionen som helhed har mere end 700 elever. 

Det er nemlig ikke muligt at opgøre elevtal på afdelingsniveau på erhvervsgymnasierne, har børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) ifølge A4 Uddannelses oplysninger sagt i en såkaldt teknisk gennemgang af taxametermodellen.

Men det er forkert, mener DEG, der i et brev til ministeren og Folketingets undervisningsordførere, som A4 Uddannelse har set, påpeger, at de data faktisk er tilgengængelige. Skolerne indberetter nemlig i forvejen elevtallet på afdelingsniveau med elevfordelingsaftalen til Børne- og Undervisningsministeriet.  

"Det, der mangler, er et system, der trækker data op. Det har vi påpeget over for ministeren. I et brev har vi skrevet, at vi gerne vil løse det her og hjælpe ministeren, fordi vi mener, at det sagtens kan løses - og ret overskueligt også. Det er en begrænsning, som hurtigt kan fikses, hvis man selvfølgelig har viljen til at fikse det politisk," forklarer Alex Hooshiar.  

Men den vilje savner vicedirektøren altså. 

"Jeg oplever ikke en velvillighed fra ministerens side, der mangler vi at se, ministeren rykke sig. Det er helt uforståeligt, at ministeren ikke giver sig en tomme på det her, når vi har den tekniske løsning og forslag til finansiering," siger Alex Hooshiar.

Ifølge beregninger fra DEG vil reduktionen i tilskuddet på afdelingsniveau medføre et finansieringsbehov på cirka 50 millioner kroner for landets erhvervsskoler og gymnasier, som kan finansieres ved at anvende provenuet ved den manglende pl-regulering af grundtilskud.

IBC deler gerne data

En af de afdelinger i landdistrikterne, der kan blive ramt, er International Business College (IBC) Aabenraa, der har 300 elever. Og her køber heller ikke rektor Mette Andreasen ministerens begrundelse om manglende data. 

"Vi har jo den data. Vi ved godt, hvor mange elever, der er på vores afdelinger. Den data kan vi bare give ministeriet. Det er faktisk også på den måde, vi indberetter, når vi skal have taxameterfordelingen, så det er en dybt underlig forklaring. Det er meget, meget nemme data at overføre. Det gør, at jeg tænker: 'Hvad foregår der?’. Det virker så tilfældigt. Jeg har været i sektoren i 25 år og har aldrig oplevet noget så skævt," siger Mette Andreasen. 

Hendes afdeling i Aabenraa vil både få et lavere undervisningstaxametertilskud, fordi det samlede antal elever på IBC's tre afdelinger overstiger loftet på 700 elever, og fordi afdelingen vil få frataget sit udkantstilskud, hvis modellen vedtages i sin nuværende form.

"Vores naboskoler vil få udkantstilskud, så vi kommer til at være den fattige skole i området," siger Mette Andreasen.

Skader erhvervsuddannelser

Med den nye taxametermodel vil regeringen blandt andet have flere institutioner til at fusionere, men Mette Andreasen oplever, at regeringen straffer IBC for at have gjort netop det med regeringens forslag til knæktaxameter, hvor institutioner med over 700 elever får reduceret undervisningstilskuddet med 10 procent per elev, der overstiger loftet. 

"Det føles absurd at sidde på en afdeling i udkantsdanmark med 320 HHX-elever og blive ramt på knæktaxameter, fordi IBC for mange år siden gjorde det, som regeringen ønsker nu - nemlig at fusionere. Samtidig vil regeringen fjerne vores udkantstillæg, som vi har fået indtil nu, fordi de heller ikke længere vil give det per afdeling, men efter hovedadressen, som er i Kolding," siger hun.

LÆS OGSÅ: Overblik: Her er vinderne og taberne i den nye taxametermodel

Ifølge Mette Andreasen vil de økonomiske lussinger, som modellen lægger op til at give IBC, ikke mindst få konsekvenser for skolens erhvervsuddannelser. 

"Vi gennemfører i forvejen vores valgfag med erhvervsuddannelserne i huset, så de kommer også til at blive ramt af de færre ressourcer. Det er et korthus, der vælter," siger IBC's rektor. 

Regeringen præsenterede i forbindelse med sit finanslovsforslag for næste år en ny og omfattende taxametermodel, der skal omfordele tilskud fra store erhvervsskoler og gymnasier til små. Forslaget omfatter flere omlægningsmodeller - eksempelvis en forhøjelse af det sociale taxameter, et nyt udkantstaxameter og en permanent pulje til skoler, der vil fusionere. 

Børne- og undervisningsministeren ønsker ikke at kommentere kritikken fra DEG og IBC af hensyn til de igangværende forhandlinger om finansloven for 2025.

Modellen er i gang med at blive forhandlet som en del af finansloven for næste år og har udløst omfattende kritik fra erhvervsskoledirektører, flere oppositionspartier og A4 Uddannelses politiske kommentator, Lars Kunov, som peger på, at modellen kan skade fusionerede institutioner. 

Det har tidligere været kritiseret, at taxametermodellen ikke forhandles selvstændigt udenom finansloven, hvilket undervisningsordførerne fra oppositionspartierne opponerede imod i et brev til finansminister Nicolai Wammen (S) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i september. "Modellen kræver nemlig en grundigere og bredere politisk proces," skrev de. 

Forhandlingerne forsatte dog uanfægtet og tilbage er nu kun tre oppositionsparter - nemlig Alternativet, SF og Radikale.