
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasiers analysechef, Stine Sund Hald, stopper efter lidt mere end syv og et halvt år. Hun skal fremover koordinere indsatsen på de 90 danske uddannelsesinstitutioner, der deltager i Unescos verdensomspændende skolenetværk.
Stine Sund Hald har fået ny stilling som national koordinator for netop Unesco, skriver hun på LinkedIn.
Hun har tidligere været konsulent hos blandt andet Danmarks Evalueringsinstitut og Industriens Uddannelser.

















