Ditte Brøndum: Bevar den toårige kandidatuddannelse i socialt arbejde

REGERINGEN HAR SAMMEN MED et bredt flertal landet en stor reform af universitetsuddannelserne, og når man ser på den med socialrådgiver-brillerne på, så er det en blandet buket med tidsler såvel som roser.
Jeg er rigtig glad for, at regeringen forpligter sig til at løfte professionsuddannelserne. De seneste år er antallet af ansøgere og optagne på velfærdsuddannelserne kun gået én vej: Ned.
LÆS OGSÅ: Ansøgninger til pædagog og socialrådgiver falder igen, mens sygeplejerskeuddannelse lokker flere til
De triste tal kombineret med den rekrutteringskrise, som opleves i flere velfærdsfag, har fået mange til at råbe op om behovet for flere midler til professionsuddannelserne. Nu vil det politiske flertal fra 2025 prioritere 200 millioner kroner årligt til professionsuddannelserne, og fra 2030 vil tallet stige til 300 millioner kroner årligt. Det er positivt.
I Dansk Socialrådgiverforening har vi en stærk forhåbning om, at det også vil give sig udslag i et løft af taxameteret på socialrådgiveruddannelsen, så fremtidens socialrådgivere kan få mere feedback, undervisning på mindre hold og en tættere kobling mellem teori og praksis.
DER ER DOG OGSÅ en række tidsler i den indgåede aftale – særligt den usikkerhed, som aftalen skaber, når politikerne vil reducere studietiden på 10 procent af kandidatuddannelserne. Det risikerer nemlig at ramme kandidatuddannelsen i socialt arbejde, som spiller en afgørende rolle for socialrådgiverprofessionen.
LÆS OGSÅ: SVM's uddannelsesudspil bekymrer forbund: Det er en trussel mod velfærdssamfundet
Det var et kvantespring for vores profession, da uddannelsen blev etableret, fordi vi i langt højere grad begyndte at basere det sociale arbejde på viden. På den måde har uddannelsen været med til at lægge et stærkt fundament under den forskning i socialt arbejde, som er så vigtig for at skabe sociale fremskridt for udsatte mennesker.
I dag bidrager uddannelsen desuden til, at socialrådgiveruddannelsen kontinuerligt forsynes med højt kvalificerede undervisere, og at socialrådgivere har attraktive videre- og efteruddannelsesmuligheder. Vi ved, at mulighederne for senere hen at tage en praksisnær akademisk overbygning er en stærk motivation for mange af dem, der søger ind på vores grunduddannelse.
JEG ER DERFOR DYBT BEKYMRET over de konsekvenser, som en reduceret studietid på kandidaten i socialt arbejde kan få. Det vil true kandidatuddannelsens kvalitet, det unikke forskningsmiljø og potentielt smitte af på hele socialrådgiverfaget, når undervisernes faglige kvalifikationer kan blive ramt, og når videre- og efteruddannelsesmulighederne for socialrådgivere forringes.
Desuden står kandidatuddannelsen allerede over for udfordringer som følge af aftalen om udflytning af studiepladser, hvor Aalborg Universitet har besluttet at fjerne to ud af tre studiepladser og lukke uddannelsen i København.
Socialrådgivere knokler dagligt for at yde en god indsats til gavn for udsatte børn og voksne. Men vi må også erkende, at der mangler viden om, hvordan det sociale arbejde kan have størst effekt, og hvordan vi sikrer størst effekt af de milliarder, der investeres i socialområdet. Her spiller viden og forskning en afgørende rolle.
Min appel er derfor, at vi sikrer, at kandidatuddannelserne med afgørende betydning for professionsuddannelserne forbliver toårige – herunder kandidaten i socialt arbejde. Dette giver mulighed for at styrke de akademiske metoder i professionsfagene og gå i dybden med både teori og praksis - en kobling, der netop gør uddannelserne så værdifulde for velfærdssamfundet.
Vi har brug for en stærk og bæredygtig kandidatuddannelse i socialt arbejde for at opretholde kvaliteten og udviklingen af socialrådgiverprofessionen. Lad os ikke sætte denne vigtige uddannelses fremtid og det arbejde, der udføres til daglig, over styr.