DLF vil gøre meritlæreruddannelsen gratis: Det er “logisk”, men løser ikke det store problem, vurderer eksperter
[email protected]
Prisen for meritlæreruddannelsen er en stopklods for at få flere uddannede lærere i folkeskolen.
Det mener Danmarks Lærerforening (DLF), som foreslår at gøre uddannelsen gratis.
Ifølge DLF er der et potentiale i de 3.770 ansatte lærere uden en læreruddannelse, som er kvalificeret til at tage meritlæreruddannelsen.
“Det viser, at man har interesse for faget, hvis man har søgt ind og fået job i folkeskolen, også selvom man ikke har en en læreruddannelse,” siger formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, til A4 Uddannelse.
DLF, der i disse dage afholder kongres, er i alt kommet med tre forslag, der skal gøre det lettere at tage en læreruddannelse - også senere i livet.
Udover at meritlæreruddannelsen skal være gratis, ønsker DLF, at uddannelsen skal være SU-berettiget. Det skal samtidig være nemmere at søge statens voksenuddannelsesstøtte.
Med to øvrige forslag ønsker fagforeningen en opkvalificeringpulje, der skal sikre, at flere i faget får en uddannelse, og at unge skal kunne skifte til læreruddannelsen uden at løbe tør for SU.
Overblik: Tre forslag fra Danmarks Lærerforening
- DLF foreslår, at det skal være gratis at tage en meritlæreruddannelse, og uddannelsen skal samtidig være SU berettiget. DLF ønsker også, at det skal være nemmere at få tildelt statens voksenuddannelsesstøtte
- Fagforeningens andet forslag er, at man bør oprette en statslig opkvalificeringspulje, der skal sikre, at flere i lærervikarer og undervisere uden uddannelse kan tage en læreruddannelse
- Det tredje forslag lyder, at det skal være muligt for unge, som har påbegyndt anden videregående uddannelse, at tage en læreruddannelse uden at løbe tør for SU. Derfor bør man oprette en positivliste , der giver studerende mulighed for flere SU-klip, hvis de søger ind på en professionsuddannelse, der oplever mangel på ansøgere
Kilde: Danmarks Lærerforening
En udgift for uddannelse
Sammenlagt skal ændringerne mindske det beløb, som den studerende skal have op af lommen for at tage meritlæreruddannelsen.
Når den studerende optages på uddannelsen udarbejdes en individuel læringsplan. Den samlede udgift er på omkring 82.500 kroner, selvom det varierer afhængigt af læringsplanen og mængden af bøger, studieture og andet under uddannelsen.
Én af dem, der har måttet punge ud for at tage uddannelsen, er Charlotte Burgess.
I november 2015 startede hun som lærervikar på en skole på Østerbro efter 13 års arbejde som embedsmand. Og her fik hun lyst til at tage meritlæreruddannelsen.
Samlet har Charlotte Burgess måttet betale 100.000 kroner for uddannelsen.
Forslaget fra DLF giver derfor god mening, ifølge hende - særligt når hun tænker på andre med samme ønske, som måske ville have endnu sværere ved at hive sådan et beløb ud af budgettet.
“Der er jo mange i min alder, der står i en hverdag med børn og hus, som de skal have til at løbe rundt,” siger Charlotte Burgess til A4 Uddannelse.
Økonomi er en faktor
Den store mængde af udgifter er samtidig virkeligheden for dem, som DLF forsøger at nå med forslaget.
Størstedelen af de folkeskolelærer, der ikke har nogen læreruddannelse, er nemlig mellem 30 og 60 år, fortæller professor ved Aalborg Universitet, Alison Louise Milner.
“De er voksne, der måske har faste udgifter og derfor kan blive afskrækket af en sådan udgift til uddannelsen,” siger Alison Louise Milner til A4 Uddannelse.
Det er ifølge hende derfor logisk, at man i DLF vil tiltrække flere til meritlæreruddannelsen ved at gøre den gratis.
Den vurdering er uddannelsesleder for Københavns Professionshøjskole (KP) Mathilde de Kruiff enig i.
“Med de her forslag har man netop blikket for, at det økonomiske kan være en barriere,” siger Mathilde de Kruiff.
“Skruer minimalt på knapperne”
Men det er måske slet ikke nok, at DLF vil gøre meritlæreruddannelsen gratis og berettiget til SU og statens voksenuddannelsesstøtte.
Mathilde de Kruiff peger nemlig på, at selvom det er anbefalelsesværdige tiltag, så vil de kun “skrue minimalt på knapperne”.
Hun fremhæver et andet forslag, som ifølge hende vil gøre en større forskel - nemlig at give mulighed for, at den studerende kan få 110 procent af deres dagpengesats under uddannelsen.
Tiltaget benyttes i dag på en række erhvervsuddannelser, hvor personer over 30 år kan tage en uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen, hvis der er mangel på arbejdskraft i faget.
Og det har været et succesfuldt tiltag ifølge uddannelseslederen på KP, som foreslår at overføre det til meritlæreruddannelsen.
“Her vil man kunne tiltrække en større gruppe, som kan have en hverdag på dagpengesatsen,” siger Mathilde de Kruiff.
Løser ikke det store problem
Også Laura Louise Sarauw, lektor ved RUC med viden om uddannelsespolitik, er overordnet set positiv over for forslagene fra DLF, men hun har også et klart forbehold.
De tre forslag taler nemlig ikke ind i det, som flere betegner som “det store problem”, der handler om at forbedre løn- og arbejdsvilkårene for landets lærere.
Derfor lyder hendes bekymring blandt andet, at DLF bruger sine kræfter forkert med de tre nye forslag, der retter sig mod uddannelserne.
“Jeg så hellere en løsning, der handlede om at tiltrække studerende til den almindelige læreruddannelse ved at give lærerne bedre arbejdsvilkår,” siger Laura Louise Sarauw til A4 Uddannelse.
Gordon Ørskov Madsen anerkender, at forslagene alene ikke løser det grundlæggende problem med arbejdsvilkårene i lærerfaget.
“Vi kan ikke løse problemet ved at gøre én ting, så vi må gøre flere ting på samme tid,” siger siger DLF-formanden.
Han peger på, at man i DLF arbejder på flere forskellige områder samtidig, herunder at forbedre læreruddannelsen og praktikforholdene.
“Vi er også i gang med at forbedre vilkårene ude i den danske folkeskole, så det bliver mere attraktivt at blive der,” siger Gordon Ørskov Madsen.
