Dokumentation: Her er Rosenkrantz-Theils stærkt kritiserede udspil til en ny lov for erhvervsskoler og gymnasier
[email protected]
Der skal ikke være forskel på ungdomsuddannelsernes bestyrelser. Og samtidig skal erhvervsuddannelserne og gymnasierne have lov til at udbyde hinandens fag på kryds og tværs.
Det fremgår af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils (S) udspil til en ny, fælles institutionslov for de to typer ungdomsuddannelser - et udspil, som A4 Uddannelse er kommet i besiddelse af.
Frisættelse af udbud og nye bestyrelser
Der er behov for “tydelige og så vidt muligt ensartede regler for bestyrelser. Det foreslås derfor, at der ikke længere skelnes mellem erhvervsskoler eller almene gymnasier og VUC'er i bestyrelsesmæssig sammenhæng”, står der blandt andet i udspillet.
“Det bliver et krav, at medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter er repræsenteret i alle bestyrelser, og at repræsentationen er ligelig. Medlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter må ikke have flertal”, står der videre i udspillet.
Det er ikke noget, vi har bedt om
Nanna Højlund, næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Konkret betyder det, at ungdomsuddannelsernes bestyrelser fremover højst må bestå af ni medlemmer, hvoraf maksimalt fire må være udpeget af arbejdsmarkedets parter, hvis det står til Pernille Rosenkrantz-Theil.
Og også når det gælder udbuddet af uddannelser, kan der være grundlæggende ændringer på vej for ungdomsuddannelserne. I sidste ende kan det komme til at betyde, at gymnasier kan uddele svendebreve til murer- og klejnsmed-elever, mens erhvervsskolerne vil kunne placere studenterhuer på hovederne af elever på naturvidenskabelige og samfundsfaglige studieretninger.
“Det foreslås, at alle institutioner for ungdoms- og voksenuddannelser skal kunne udbyde alle ungdomsuddannelser”, står der således i udspillet.
Udspil får kritik fra flere sider
Bliver forslaget til virkelighed, vil det betyde, at arbejdsmarkedets parter fratages flertallet i erhvervsuddannelsernes bestyrelser. Af samme grund skaber udspillet da også stor bekymring hos arbejdsgiverne og lønmodtagerne, der betegner det som “stærkt problematisk”.
- Det er ikke noget, vi har bedt om, fastslår Nanna Højlund næstformand med ansvar for uddannelser i Fagbevægelsens Hovedorganisation, over for A4 Uddannelse.
På gymnasierne har vi en meget velfungerende model, som vi meget nødigt vil af med
Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier
Lønmodtagerorganisationen bakkes op af Dansk Arbejdsgiverforening, som mener, det vil være “meget problematisk”, hvis arbejdsmarkedets parter mister bestyrelsesposter i erhvervsuddannelserne.
- Det kan betyde, at der maksimalt er to brancher, som er repræsenteret i bestyrelserne, selv om der er mere end 100 forskellige erhvervsuddannelser, siger Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef for Dansk Arbejdsgiverforening, til A4 Uddannelse.
Ligeledes gymnasierne er “stærkt kritiske” over for udsigten til nye medlemmer i deres institutioners bestyrelser.
- På gymnasierne har vi en meget velfungerende model, som vi meget nødigt vil af med, fastslår Henrik Nevers, formand for Danske Gymnasier, over for A4 Uddannelse.
Behov for styrkelse af mindre gymnasier
Baggrunden for udspillet er, at ministeren gerne vil give bedre “muligheder for campusdannelse. Dertil kommer, at uddannelsessteder, der samler flere uddannelser under samme tag, kan understøtte et attraktivt miljø for unge, og uddannelsesudbud i tyndt befolkede områder kan fastholdes og styrkes. Et samarbejde på tværs af uddannelser kan også gøre institutionerne mindre sårbare over for udsving i antallet af elever.”
Hos både Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation anerkender man da også, at særligt gymnasier i mindre byer, er stærkt udfordrede af faldende ungdomsårgange.
LÆS OGSÅ: FH og DA i chok: Regeringen foreslår stærkt problematiske ændringer af erhvervsuddannelserne
- Men det her løser ingenting. Der er masser institutioner, hvor der ikke er problemer. Dem er der jo ingen grund til at lave om på. Det ignorerer ministeren, når hun siger: “Nu skal alt være ens, fordi vi skal løse nogle geografiske og demografiske problemer, der kun findes enkelte steder”, påpeger Nanna Højlund fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Også gymnasierne er enige med ministeren i, at der er behov for hjælp til en række mindre gymnasier. Og der kan en udvidelse af gymnasiernes ret til at udbyde flere uddannelser - herunder fag som på nuværende tidspunkt kun udbydes af erhvervsuddannelserne - være en håndsrækning, mener Danske Gymnasier.
LÆS OGSÅ: Gymnasier er stærkt kritiske over for ministers forslag om nye bestyrelser
- Men det skal kun være dér, hvor det giver mening geografisk - altså ikke i større byer hvor eleverne ikke behøver at rejse langt for at gå på en ungdomsuddannelse. Og det skal ikke være sådan, at de mindre gymnasier får lov til at udbyde et hav af uddannelser, understreger Henrik Nevers.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsministeriet.
