
1. juni skifter Lasse Falck Steenland Next København ud med Dragør Kommune, hvor han får direktøransvaret for Center for Børn, Skole og Familie og Center for Borger, Kultur og Social.
Det skriver Dragør Kommune i en pressemeddelelse.
Lasse Falck Steenland har været uddannelsesdirektør hos Next med ansvar for erhvervsskolens bygge- og anlægsuddannelser i omkring fem år og er oprindeligt uddannet professionsbachelor i pædagogik fra Professionshøjskolen UCC.

















