El-forbundet: Sådan bør politikerne justere de tekniske erhvervsuddannelser

DISSE DAGE BRINGER eksempler på, at ikke alt i SMV-regeringens grundlag vækker begejstring rundt omkring på arbejdsmarkedet. Men midt i de diskussioner så er vi stadig meget begejstrede for SMV-regeringens nærmest historiske prioritering af erhvervsuddannelserne. 

Det er helt nødvendigt, at erhvervsuddannelserne får flere penge, men der skal mere til end større budgetter, hvis vi skal nå målene om en fremtid for dansk økonomi, hvor der er endnu flere dygtige faglærte. Der er nemlig også brug for nogle nye rammer for erhvervsuddannelserne. 

Der er brug for mere specialiserede tekniske erhvervsskoler, bedre undervisning samt en markedsføring med udgangspunkt i, at gennemsnitsalderen i dag er 26 år, når lærlingene på for eksempel elektrikereuddannelsen afslutter svendeprøven. 

HER VIL VI DERFOR give vores bud på fem afgørende punkter, der kan forandre rammerne i den rigtige retning, når det gælder de tekniske erhvervsuddannelser. 

Forslagene udspringer fra vores erfaringer med elektrikeruddannelsen, som har været en succes, siden den blev afgørende forandret for syv år siden. Siden da er antallet lærlinge på uddannelsen fordoblet. 

På trods af denne succes er der også brug for en justering af rammerne på elektrikeruddannelsen, som på så mange andre af erhvervsuddannelserne. Der skal gerne komme endnu flere elektrikerlærlinge til - ikke mindst for at sikre elektrificeringen af vores samfund og den grønne omstilling i de kommende år.

1) Etabler specialiserede fagskoler

Vi skal have koncentreret hovedforløbene på færre skoler, fordi det er fagets indhold, der tiltrækker – ikke skolen.

Klar faglig identitet på specialiserede fagskoler er allerede kendt fra både små og store fag som plastmagere, skorstensfejere og sosu-uddannelsen. Det kan vi også bruge på de større erhvervsuddannelser. 

Der skal brydes med nuværende økonomistyringssystem skolerne, da det understøtter stadig større skoler med mange forskellige uddannelser. Skolerne bliver uddannelsessupermarkeder, hvor direktion og ledelse har deres fokus på volumen og økonomi, men ikke på hvad og hvordan lærlinge/elever skal lære.

Det nuværende brede tilbud fører til for små og få hold. Det siger sig selv, at gennemfører skolen kun èt hold per år, så er der udfordringer med både at fastholde lærerkompetencen og sikre det relevante udstyr i en tid, hvor den tekniske udvikling går stærkt. 

Kort sagt: Det fordrer en vis volumen, hvis der skal være kvalitet i undervisningen.

Sideløbende med en koncentration af hovedforløbene skal der dog fortsat være et bredt udbud af grundforløb mange steder. Det vil styrke interessen for at søge ind på en erhvervsuddannelse.

Samtidig vil specialiserede skoler til hovedforløbene også styrke mulighederne for efteruddannelse. Man fastlåses således ikke i en erhvervsuddannelse, men får derimod få gode muligheder for at skifte inden for faget undervejs i arbejdslivet.

Antallet af fagskoler skal afhænge af størrelsen på de enkelte uddannelser. Oplagt at der er brug for flere fagskoler for tømrere end fagskoler til skorstensfejere.

2) Begræns udbuddet af EUX

Det er en politisk intention, at der så vidt muligt skal være EUX på alle erhvervsskoler og på alle erhvervsuddannelser. Men fakta er, at der simpelthen ikke er elever nok til, at alle erhvervsuddannelser og alle skoler udbyder EUX. Derfor samlæser skolerne i dag flere forskellige EUX-uddannelser, hvilket giver dårlig kvalitet og markant utilfredshed blandt lærlinge/elever.

Det er oplagt med en udbudsrunde, hvor skolerne kan give deres bud ud fra kriterier ud fra målene om at sikre et bredt udbud af grundforløb, en markant koncentration af EUX og hovedforløb samt sikring af specialiserede fagskoler for de uddannelser, hvor det er muligt.

3) Markedsfør fagene og hvorfor de er spændende

Drop markedsføring af skoler og deres miljø - fester og lignende. Det er måske relevant på gymnasier, men ikke på erhvervsskoler. Det er en klar tilbagemelding fra elektrikerlærlingene, at det er den stærke fokus på faget, relevant teknisk udstyr på skolerne plus dygtige faglærere, som gør uddannelsen spændende og relevant. 

Det er uddannelsens indhold og ikke skolen, der tiltrækker. 

4) Juster kravene til faglærernes pædagogiske kompetencer

Det er mere end vanskeligt for skolerne at opfylde de nuværende lovkrav til faglærernes pædagogiske kompetencer. Kravene svækker faglærernes muligheder for at holde sig ajour fagfagligt og bidrager til en stor løbende udskiftning af faglærerne. Resultatet er en forringet kvalitet af undervisningen. 

Der skal etableres flere muligheder for, at underviserne kan tage fagfaglige moduler i forbindelse med den påkrævede diplomuddannelse i pædagogik. 

5) Erhvervsuddannelserne er ikke en ungdomsuddannelse

Diskussionerne og den stående politiske debat, uanset om den omfatter politikere, ministerier, organisationer og skoler, har som udgangspunkt i, at erhvervsuddannelserne er en ungdomsuddannelse. Men det er de ikke!

Det er et uddannelsestilbud for alle, og således også en uddannelse for de 16-19-årige. Men gennemsnitsalderen på hovedparten af uddannelserne er fra starten af 20’erne og opefter.

I 2020 var 75 procent af lærlingene med en uddannelsesaftale 21 eller ældre – og mere end 40 procent af lærlingene var over 25 år. At betegne dem som ungdomsuddannelser og dermed sammenligne dem med gymnasierne fastlåser retorik, fokus og forslag i en retning som ikke er relevant. 

FAKTA: For elektrikeruddannelsen er det lykkedes at mere end fordoble indtaget af lærlinge over de seneste ti år. P.t. er over 5.000 lærlinge i gang med uddannelsen. Forøgelsen er sket i målrettet samarbejde mellem Dansk El-Forbund og arbejdsgiverne på området. Grundlaget for forøgelsen var en ny uddannelse i 2015 og efterfølgende kampagner.

Uddannelsen er bygget op med at de første 2 ,5 år er ens for alle, derefter får man 1,5 års specialiserede moduler, der retter sig mod et af de mange forskellige forretningsområder indenfor det el-tekniske område. Så kvalitet i indhold og relevant struktur sammen med markedsføring virker.