DEN SÆRLIGT TILRETTELAGTE ungdomsuddannelse – i daglig tale STU – er med sine knap 6.000 elever på tværs af Danmark en hjørnesten i uddannelsen af unge med særlige behov. For størstedelen af de unge er det nemlig den eneste uddannelse, de får, og den bliver derfor et afgørende afsæt for både deres voksenliv, arbejdsliv, fritidsliv og sociale liv.
LÆS OGSÅ: Ny analyse: De fleste FGU-elever holder fast i efterfølgende job eller uddannelse
I dag findes der mange gode STU-tilbud i landet, og vi oplever, hvordan STU-området er i hastig udvikling. Men der er et behov for at sikre en opkvalificering af uddannelsen og en fortsat professionalisering af udbyderne, så vi sikrer, at de unge får de bedst mulige forudsætninger og uddannelsestilbud – dette uanset om den unge er tilknyttet Randers, Ringsted eller Rudersdal Kommune.
I Aftale om flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af STU fra maj 2022 blev disse behov også italesat. Og mens aftalen har medført flere positive effekter, er der stadig meget at gøre. Det skyldes, at STU-området er en kompleks størrelse, hvis succes er funderet i et frugtbart samarbejde mellem både elever, forældre, udbydere og det offentlige system.
HVIS VI SKAL LØFTE STU'en til det næste niveau, bør der indføres en national dialogbaseret kvalitetsmodel fremfor de lokale kvalitetsaftaler. En fælles kvalitetsmodel vil sikre, at de unge får kvalificerede uddannelsestilbud i hele landet uanset postnummer.
LÆS OGSÅ: Kortlægning af kommunernes visitering til FGU viser kæmpe forskelle
Det er vigtigt, fordi flere unge vil have glæde af den pædagogiske og didaktiske tilgang på STU’en og en opkvalificering vil samtidigt kunne bidrage positivt til potentialegruppen; de 43.000 unge i Danmark, som lige nu står uden for både uddannelse og beskæftigelse.
En national dialogbaseret kvalitetsmodel vil understøtte, at der arbejdes efter STU-lovens intentioner alle steder, så de unge udvikler deres personlige, faglige og sociale kompetencer. Det er kompetence, der gør det muligt for de unge at deltage aktivt i samfundet på egne præmisser, hvilket skaber forudsætningen for et voksenliv i beskæftigelse eller uddannelse – til en enorm stor værdi for den enkelte elev, men også for samfundet som helhed.
Men en kvalitetssikring i STU’en kræver ressourcer og politisk prioritering. Til gengæld vil det styrke grundlaget for vigtige, politiske beslutninger på området, så vi kan træffe – de rigtige – valg i fremtiden.
Lad os videreudvikle STU’en, så flest mulige unge med særlige behov får glæde af den viden og de erfaringer, der kan løfte dem godt videre i livet. Det fortjener vores særlige unge.
