ET BREDT POLITISK FOKUS fyldt med lovende ord har præget de seneste års omtale af erhvervsuddannelserne. Bekymringerne er store. For få unge vælger en erhvervsuddannelse, og det er et voldsomt problem for hele vores samfund. Men hvilke ambitiøse, politiske handlinger har dette ordfyldte fokus ført med sig?
Endnu en gang oplever vi på landsplan et fald i andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Under hver femte ung fra folkeskolen har tænkt sig at påbegynde en erhvervsuddannelse til august.
LÆS OGSÅ: Blot omkring hver sjette unge forventes at tage en erhvervsuddannelse
I et politisk forsøg på at tale praksislæring og erhvervsuddannelserne op, er der gennem tiden blandt andet indført Håndværk og Design i folkeskolen, givet mulighed for afvikling af praktisk projektopgave i udskolingen og sat fokus på folkeskolelærernes mulighed for selv at komme i praktik på en erhvervsuddannelse en dag eller to. Siden 2015 har alle kommuner lovgivningsmæssigt været forpligtet på at udbyde erhvervsrettet 10. klasse, hvor mindst 30 procent skal være i samarbejde med en erhvervsuddannelsesinstitution.
Ingen af de velmente politiske tiltag har øget andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Hvorfor går det ikke som politikerne, virksomhederne og alle vi andre drømmer om?
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Og endelig har man forsøgt direkte at styre de unges valg gennem differentierede optagelseskarakterkrav med et krav om mindst 02 i matematik og dansk for at blive optaget på en erhvervsuddannelse og mindst 5 i samlet gennemsnit for at blive optaget på en af de treårige gymnasiale uddannelser.
Ingen af de velmente politiske tiltag har øget andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Hvorfor går det ikke som politikerne, virksomhederne og alle vi andre drømmer om? Det er der flere gode forklaringer på.
Autentiske læringsmiljøer
Når vi ønsker at inspirere de unge til uddannelsesmotivation gennem praksislæring og til at tage en erhvervsuddannelse, så er autentiske læringsmiljøer og rollemodeller helt afgørende.
Når en faglærer inden for tømrerfaget underviser sine hovedforløbselever i et veludrustet værksted og samtidig kan fortælle om sin tid som selvstændig med 15 ansatte og spændende projekter, så sker der noget i de unge.
Når ingeniøren som faglærer på procesoperatøruddannelsen guider de unge gennem de nye procesanlæg og fortæller om de spændende jobs, han selv har haft i industrien, og videreuddannelsesmulighederne, som han selv har gjort brug af, så tændes de unges karrieregnist.
Og når disse autentiske læringsmiljøer fyldt med spændende og forskelligartede rollemodeller også inkluderer elever fra erhvervsrettede 10. klasser, så inspireres de til at vælge en erhvervsuddannelse på en helt anden måde, end hvis det foregår på et samlet, kommunalt 10. klassecenter, hvor man blot besøger en erhvervsuddannelse.
Som vicedirektør for Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser oplever jeg den tydelige forskel på, om 10. klasse er en inkluderet del af vores erhvervsuddannelser eller ej. I to af de tre kommuner, hvor vi er placeret, har vi i en årrække haft en driftsoverenskomst med de respektive kommuner.
Placeringen af 10. klasse er et helt afgørende greb. En mulighed kunne være at flytte udbudsretten af alt 10. klasse fra kommunerne til erhvervsuddannelserne
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Disse to kommuner - Kalundborg og Odsherred - har gennem de seneste år ligget helt i top hvad angår andelen af elever, der vælger en erhvervsuddannelse. Dette er i modsætning til den sidste af de tre kommuner, hvor vi driver uddannelse, nemlig Holbæk. Her har det været sværere at inspirere de unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Placeringen af 10. klasse er et helt afgørende greb. En mulighed kunne være at flytte udbudsretten af alt 10. klasse fra kommunerne til erhvervsuddannelserne. Det vil desuden være en udgiftsneutral politisk handling.
Og skulle man for alvor få lyst til at udvise mod og handlekraft bag det politiske fokus fyldt med lovende ord, så kunne man i samme omgang flytte faget Håndværk og Design til erhvervsuddannelserne, lade den praktiske projektopgave være den gældende og ikke blot et muligt tilvalg samt gøre praktikforløb for folkeskolelærere obligatorisk, som en form for efteruddannelse hvert 2.- 3. år.
Karakterkrav vil præge uddannelsesstatus
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har flere gange udtalt, at højere karakterkrav til gymnasierne kan blive en nødvendighed. Et greb, der skal få flere til at vælge en erhvervsuddannelse, og ”kun de rigtige” til at vælge en gymnasial uddannelse. Ifølge interview på DR2 fra den 9. marts er den rigtige målgruppe til en gymnasial uddannelse de unge, som kan tilegne sig viden på et abstrakt niveau og som ikke kommer til at have meget fravær.
LÆS OGSÅ: Tesfaye: Strengere krav til gymnasiet skal få flere til at søge mod EUD
Jeg håber, at denne ungegruppe også er den ”rigtige” målgruppe til en erhvervsuddannelse, hvor kravet om abstrakt tænkning og problemløsning samt høj tilstedeværelse er helt essentiel.
Vi forsøger at bilde os selv ind, at folkeskolen er blevet mere praksisnær med flere praktiske problemstillinger, som med tiden gerne skulle få den effekt at øge andelen af unge, der vælger en erhvervsuddannelse.
Hvis det er sandt, så vil øget optagelseskarakterkrav til gymnasierne betyde, at de unge, som klarer sig godt og får høje karakterer i den nye mere praktiske folkeskole, er den ”rigtige” målgruppe for gymnasieuddannelserne!
At ty til øget forskel på optagelseskarakterkrav er for mig at se en handling præget af afmagt. En handling, der vil puste nyt, uhensigtsmæssigt liv i oplevelsen af, at en erhvervsuddannelse har lavere status end gymnasiet
Malene Grandjean, vicedirektør Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser
Det giver ikke mening. Højere adgangskarakterkrav til gymnasierne kan derfor kun give mening, hvis vi betragter folkeskolen som en form for gymnasie-forskole, der har til formål at selektere eleverne i en gruppe, der kan fortsætte i dette spor og således komme i gymnasiet, og en restgruppe, der er nødsaget til at vælge en erhvervsuddannelse.
Er det den folkeskole, vi ønsker at fremme, og at det den fortælling om erhvervsuddannelserne, der vil bidrage til fremtidens dygtige faglærte? Næppe.
At ty til øget forskel på optagelseskarakterkrav er for mig at se en handling præget af afmagt. En handling, der vil puste nyt, uhensigtsmæssigt liv i oplevelsen af, at en erhvervsuddannelse har lavere status end gymnasiet, og det kan på den mest uheldige måde udviske den smule praksislæring, der aktuelt eksisterer i folkeskolen.
De unges valg kan præges eller styres
I uddannelsessektoren arbejder vi med at præge de unges valg gennem oplysning og inspiration i autentiske miljøer med lige dele respekt for alle typer uddannelse.
LÆS OGSÅ: Særligt Skills-forløb hjælper folkeskoleelever med at se sig selv tage en erhvervsuddannelse
På de mange forskellige erhvervsuddannelser såvel som på de gymnasiale uddannelsesretninger har vi ikke blot de lovpligtige brobygnings- og introuger for de ældste elever i folkeskoleskolen. Vi har ikke blot åbent hus-arrangementer og vi deltager ikke blot på en række uddannelsesmesser, folkemøder og markeder. Vi har også valgfag for folkeskolen, praktikforløb for grundskolelærere, kombinationsforløb for FGU-elever, workshops for skoleledere og ungdomsuddannelsesvejledere ... og rækken kunne fortsætte.
Vi ved, at de unges valg kan præges, men ikke styres. Vi behandler både de unge og de forskellige uddannelser med ensartet respekt.
