
Søren Nyvold Dehn er ny uddannelsesleder på TEC. | Foto: TEC
Med mere end 15 års erfaring fra erhvervsuddannelsessektoren er Søren Nyvold Dehn klar til at være ny uddannelsesleder på TEC's EUX-linjer.
Efter lidt over to år som uddannelsesleder for blandt andet EUX på Sosu H, mere end 13 år på Zealand Business College og 2,5 år på Kold College skal Søren Nyvold Dehn nu være uddannelsesleder på Technical Education Copenhagens (TEC) EUX-linjer, hvor han blandt andet skal stå for den daglige drift.
Det skriver han i et opslag på LinkedIn.
Søren Nyvold Dehn er uddannet i kinesiske studier og national økonomi ved Københavns Universitet.