Nye tal: Færre piger end drenge vælger EUD-vejen - og flere dropper ud

Tømrer Sandra Jørgensen drømte om at blive arkitekt, men inden ville hun have faglig og praktisk erfaring. Hun startede derfor på EUX, men endte med at falde for tømrefaget. Nu kæmper hun for at få flere piger ind på erhversuddannelserne. Foto: Emma Fanger
Der er fortsat udfordringer med at få pigerne til at vælge en erhvervsuddannelse. Samtidig er frafaldet fra erhvervsskolerne større blandt kvinder end mænd, viser en opgørelse fra Dansk Arbejdsgiverforening. Ifølge tømrer Sandra Jørgensen er der stadig en forkert fortælling i samfundet om håndværksfag og kvindelige håndværkere.