Direktør: Hvorfor skal FGU-elever som de eneste straffes økonomisk for fravær?
HVIS EN ELEV PÅ FGU (den forberedende grunduddannelse) kommer to minutter for sent til en undervisningsaktivitet, skal eleven noteres for 30 minutters fravær – og trækkes for tilsvarende i skoleydelse.
En praksis som blev indført af Merete Riisager, da hun var undervisningsminister. Den fulgte i hælene på en opstramning af fraværsreglerne for gymnasierne med centralt fastsatte fraværsregler, som ministeren indførte i 2018. Opstramningen betød, at en gymnasieelev straks skulle noteres som fraværende for et helt modul, hvis hun mødte for sent til modulet.
LÆS OGSÅ: Tesfaye indkalder til FGU-forhandlinger: Partier vil stabilisere økonomien og sætte skolerne fri
Bekendtgørelsesbestemte centrale regler, som undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kaldte for ”usmidige, irriterende og unødvendige”, og som hun straks ændrede, da hun tiltrådte i 2019.
Altså for gymnasieeleverne – ikke FGU-eleverne. Hvorfor de blev glemt, står hen i det uvisse, men det blev de.
Så hvor der straks blev genindført mulighed for lokalt bestemte, inkluderende fraværspraksisser i gymnasiesektoren, blev der fastholdt en central usmidig og de facto ekskluderende praksis på FGU-området.
KONSEKVENSEN ER, at unge i udsatte situationer – herunder unge med udsat socioøkonomisk baggrund – stadig får disciplineringspisken både i forhold til fraværsstatistikken og ikke mindst økonomisk.
Jeg mangler stadig at finde den elev, som finder 30 minutters ”løntræk” for to minutters fravær for rimeligt, retfærdigt og motiverende
Kim Kabat, direktør FGU Østjylland
En pisk, som i øvrigt rammer forskelligt i forhold til, om man er under/over 18 år, om man er forsørger og så videre, sådan at den 17-årige, som bor hjemme, mærker den mindst med et træk i skoleydelsen på 5,41 kroner for 30 minutter, og den unge enlige forsørger mærker den mest med et træk på 42,84 kroner i skoleydelsen. Det er svært at se retfærdigheden i dette taget den enlige forsørgers økonomiske forpligtigelser i betragtning.
Der ér elever, som udtrykker, at de bliver motiveret af træk i skoleydelsen – men jeg mangler stadig at finde den elev, som finder 30 minutters ”løntræk” for to minutters fravær for rimeligt, retfærdigt og motiverende.
For at gøre ondt værre, har vi ikke kunnet påvise en entydig effekt af, at eleverne bliver trukket i skoleydelse ved ulovligt fravær. Der er elever, som det ser ud til at have en kortvarig effekt på, der er elever som det ikke ser ud til at have effekt på og så er der elever, der finder det uretfærdigt, og som reagerer med motivationstab. Havde pisken dog bare haft en effektiv effekt, men det har den ikke!
DESVÆRRE ER KONKLUSIONEN, at de mest udsatte unge har de mindst inkluderende fraværsregler. Regler som i værste fald virker direkte kontraproduktivt på selve FGU-institutionens kerneopgave, som er at motivere og støtte eleverne fagligt, socialt og personligt, så de bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller alternativt at opnå ufaglært beskæftigelse.
LÆS OGSÅ: Ny analyse kortlægger omfanget af unge uden job og uddannelse
Og når vi ved at psykisk sårbarhed, tidligere dårlige skoleerfaringer, socioøkonomisk udsathed og begrænsede offentlige transportmuligheder alle bidrager til øget fravær, kan det let virke demotiverende hos en ungegruppe, som i forvejen kæmper for at fastholde motivationen.
Den gode ting er, at det er ministeren, som fastsætter reglerne, og at han kan ændre dem med et pennestrøg. Fortjener FGU-eleverne dette usmidige og unødvendige centralt fastsatte benspænd?
