TL-formand om efteruddannelse: Tid til selvransagelse i fagbevægelsen - hvorfor kan vi ikke motivere flere?
I DE KOMMENDE ÅR VIL tusindvis af job forsvinde og blive erstattet af nye typer job, der end ikke er opfundet endnu. Samtidig har Danmark halveret de offentlige kroner brugt på videregående efteruddannelser i perioden 2009-2018. Og læg så dertil, at 40 procent af arbejdsstyrken i mindre grad – eller slet ikke – mener, at de har brug for efteruddannelse.
Vi ved ikke, hvad vi skal kunne i fremtiden – vi ved blot, at vi får brug for at opbygge nye kompetencer
Jannik Frank Petersen, forbundsformand Teknisk Landsforbund
Det er virkelig ikke en god cocktail. Derfor er det på tide, at virksomheder, politikere, fagforeninger og medarbejdere landet over tager et kritisk blik på egne aktier i at holde arbejdsstyrken opdateret og rustet til de kommende års udviklinger på arbejdsmarkedet.
LÆS OGSÅ: Grøn skattereform indeholder 200 mio. til grøn efteruddannelse
Det er meget tilfredsstillende, at efteruddannelse er tænkt ind i den grønne skattereform. Det er i den grad nødvendigt. Men vi er nødt til grundlæggende at se på vores arbejdsliv på en helt ny måde. Det handler ikke kun om den grønne omstilling, men det er uanset, om du er professor, jurist, sekretær, byggekoordinator eller smed. Vi ved ikke, hvad vi skal kunne i fremtiden – vi ved blot, at vi får brug for at opbygge nye kompetencer.
Lige nu bliver 98 af 100 uddannelseskroner brugt i de allerførste uddannelsesår, men i resten af arbejdslivet bruger vi forsvindende få kroner
Jannik Frank Petersen, forbundsformand Teknisk Landsforbund
Derfor skal efteruddannelse være en integreret del af alles arbejdsliv. I trepartsforhandlingerne mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagbevægelsen er det nødvendigt at kigge på de penge, som vi investerer i efteruddannelse. Lige nu bliver 98 af 100 uddannelseskroner brugt i de allerførste uddannelsesår, men i resten af arbejdslivet bruger vi forsvindende få kroner.
SOM FAGBEVÆGELSE ER VI NØDT TIL at kaste et selvkritisk blik på os selv. Hvorfor er vi ikke lykkedes med at motivere flere til at efteruddanne sig? Der ligger en stor opgave foran os der. Samtidig må vi ikke glemme, at der hviler et stort ansvar på den enkelte. En undersøgelse foretaget af Epinion viser, at hver tredje i mindre grad eller slet ikke mener, at de skal have mere uddannelse i fremtiden. Det er mildest talt foruroligende. Det kan være uoverskueligt at passe et efteruddannelsesforløb ind i en travl hverdag med børn og almindelig travlhed, og det kan være dyrt at tage efteruddannelse.
Det vil give god mening at sørge for, at efteruddannelsen bliver planlagt og plottet i kalenderen med samme træfsikkerhed som ferier
Jannik Frank Petersen, forbundsformand Teknisk Landsforbund
Og derfor skal vi kigge på at sikre bedst mulige muligheder for den enkelte for at tage efteruddannelse – bl.a. ved at fordele uddannelseskronerne ud over flere år. Det må ikke være en dyr og besværlig øvelse af tage efteruddannelse. Rammevilkårene må politikere, virksomheder og fagbevægelse få styr på.
DET VIL GIVE GOD MENING at sørge for, at efteruddannelsen bliver planlagt og plottet i kalenderen med samme træfsikkerhed som ferier gør det. Det bør fremgå af lønsedlen, hvor mange af uddannelsesdage, man har brugt – og hvor mange man har tilbage, så der er styr på både lønkontoen og uddannelseskontoen.
Og samtidig skal der kigges på Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU). Det handler ikke så meget om at øge beløbet, men i højere grad at give flere muligheder for at få støtte. Lige nu er det kun faglærte og ufaglærte, der kan få SVU – det vil give god mening at give flere mulighed for at få støtte.
LÆS OGSÅ: Reformkommissionens VEU-anbefalinger får ros - men burde være “endnu mere ambitiøse”
Den grønne omstilling og digitaliseringen kommer til at redefinere store dele af vores arbejdsmarked, og udfordringen er ligetil og åbenlys for alle. Derfor må vi sammen prioritere efteruddannelse og livslang læring markant mere end i dag. Vi har ikke råd til andet.
