
Christine Ravn Lund fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) er ny næstforperson i Foreningen Center for Ungdomsforskning (CeFU).
Det skriver CeFU i et opslag på LinkedIn.
Ifølge Christine Ravn Lund blev CeFU stiftet på initiativ fra DUF. Hun mener derfor, at det er passende, at hun er ny næstforperson hos CeFU.
"På den måde har det stor værdi for DUF, at vi igen får muligheden for at træde ind og være lidt tættere med i det arbejde, vi var med til at påbegynde tilbage i 2000," siger hun i LinkedIn-opslaget.