Gymnasier og gymnasielærere: Faglærte studenter er en gevinst
EN NY UNDERSØGELSE fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at over hver tiende student begynder på en erhvervsuddannelse efter gymnasiet.
Det har fået økonomiprofessor Nina Smith til Altinget 25. januar at sige, at unge, der vælger den vej, bliver ”fejluddannet ved at gå i gymnasiet”.
Synspunktet er lige så støvet, som det er forkert. De unge peger i undersøgelser selv på, at de med fordel har kunnet bruge den viden og indsigt, studentereksamen har givet dem, i erhvervsuddannelserne, og at de ikke ville have lagt uddannelsesvejen om, hvis de fik chancen på ny.
LÆS OGSÅ: Nina Smith: Ministerier og universiteter lider af privilegieblindhed
Det overser Nina Smith samtidig med, at hun forbigår de politiske ambitioner om at styrke studenters overgang til erhvervsuddannelserne.
I Folketinget vedtog aftalekredsen bag erhvervsuddannelsesreformen således med virkning fra 2021, at Studievalg Danmark kan vejlede studenter og elever på gymnasierne om mulighederne for at vælge erhvervsuddannelser.
Tidligere var Studievalg Danmarks indsats udelukkende rettet mod at vejlede gymnasieelever om valg af videregående uddannelse.
VI HAR SAMMEN MED Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier skubbet yderligere i den retning og netop foreslået, at Studievalg Danmark skal have hjemmel til at kontakte sabbatister, der hverken er kommet i gang med en uddannelse eller et job. Meget gerne med sigte på, at sabbatisterne kommer i gang med en erhvervsuddannelse målrettet studenter.
Derudover foreslår vi, at den individuelle vejledning skal være en ret og praktikforløb obligatorisk for alle gymnasieelever. Det sker blandt andet for at sikre, at kommende studenter også får et bedre grundlag for at vurdere, hvilke muligheder der ligger i erhvervsuddannelserne og i jobs på det faglærte arbejdsmarked.
LÆS OGSÅ: FH vil have helt ny ungdomsuddannelse: Det er ikke nok med gymnasier og erhvervsskoler
Forslagene er udviklet på et bagtæppe at dystre forudsigelser. EVA peger selv i undersøgelsen på fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at der i 2030 vil mangle 99.000 faglærte på det danske arbejdsmarked, og at der vil være et overskud af ufaglært arbejdskraft på 59.000 personer.
Samtidig ved vi, at der kommer til at mangle pædagoger, lærere, sygeplejersker og socialrådgivere i 2030. Alle er uddannelser, der forudsætter en studentereksamen.
FREM FOR AT SKOSE en politisk efterspurgt udvikling bør Nina Smith glæde sig over, at gymnasieuddannelserne spiller aktivt med i bestræbelserne på at løse flaskehalse og store rekrutteringsproblemer på arbejdsmarkedet.
Hver femte færdiguddannede faglærte har i dag en studentereksamen i baglommen, inden svendebrevet kommer i hus, og analyser dokumenterer, at det at have taget en gymnasial uddannelse forud for sin erhvervsuddannelse forøger chancerne for at være i arbejde og i nogle brancher tjene mere på både kort og længere sigt. Den udvikling skal ikke bremses af misvisende udsagn om fejluddannede studenter.
LÆS OGSÅ: Tesfaye tager til Skills med klart budskab: “Hellere et stort kørekort end en lille studentereksamen”
Arbejdsgivere og faglærte studenter er glade for de stærke kompetencer, studenterne erhverver sig ved at bygge en erhvervsuddannelse ovenpå en studentereksamen.
Kombinationen er en uomgængelig og værdifuld del af løsningen, hvis det skal lykkes at imødekomme efterspørgslen efter faglært arbejdskraft og sikre fortsat vækst og velstand i det danske samfund.
Endeligt må det ikke glemmes, at en gymnasial uddannelse ikke blot skal støbe fundamentet til arbejdslivet, men hele livet. De unge får foruden deres karakterblad en solid almendannelse med sig. Set i lyset af den verden, de skal møde, hvor fake news, ekkokamre og konflikter rokker ved samfundets sammenhængskraft, er det en værdi, man ikke må underkende – selv om den måske ikke figurerer i Nina Smiths kalkuler.