TAK TIL ANDERS FRIKKE OG Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) for at sætte fokus på et område, der i dén grad har været underbelyst: bygningstaksterne. GL’s undersøgelse skal dog tages med forbehold, da resultaterne lige så vel skyldes forskellig konteringspraksis som reelle prioriteringer, og tallene siger intet om kvaliteten.
GL’s formand, Anders Frikke, peger i et interview med A4 Uddannelse på, at erhvervsskoler prioriterer “for mange flotte bygninger, kampagner og mange ledelseslag” på bekostning af undervisningen. Vi kan godt forstå, at det kan lyde fristende at forklare problemerne på den måde. Men virkeligheden er en anden – og langt mere alvorlig, hvad Anders Frikke ville opleve, hvis han besøgte erhvervsskoler lidt oftere.
En bygningstakst er det statslige tilskud, skolerne får til at investere i og vedligeholde deres bygninger. Det vil sige fysiske rammer for blandt andet klasselokaler og fællesarealer, som skaber gode undervisnings- og læringsmiljøer. Men taksterne er alt andet end ens. En STX-elev udløser i gennemsnit næsten 4.000 kroner mere per år end en HHX-elev - svarende til en forskel på 40 procent. Selvom begge er gymnasiale uddannelser, der primært foregår i klasselokaler.
FOR MELLEMSTORE OG STORE handelsskoler betyder det et årligt hul på flere millioner kroner. Penge vi ikke får, men som vi alligevel er nødt til at finde, hvis elever og lærere skal have tidssvarende rammer.
Hvordan? Gennem benhårde prioriteringer og konstante effektiviseringer og nogle steder ved at tage midler fra undervisningstaksten for at dække bygningsomkostningerne. Det kan kun lade sig gøre, fordi lærere og ledelser allerede løber stærkere, end de burde.
LÆS OGSÅ: Se listen over alle 47 erhvervsskolers brug af gymnasie-millioner
Presset er blevet endnu hårdere på de store skoler efter indførelsen af knæktaxameteret, som i sig selv forudsætter yderligere effektiviseringer. Men sandheden er, at de fleste effektiviseringer allerede er høstet. Derfor er der ikke længere nogen garanti for, at det på sigt ikke vil få konsekvenser for undervisningskvaliteten.
Med andre ord: Når erhvervsskoler i dag leverer undervisning af høj kvalitet på trods af en strukturel underfinansiering af bygninger, så burde Anders Frikke faktisk sige tak til lærere og ledelser. Uden deres indsats ville skævheden for længst have kostet eleverne dyrt.
DERFOR BØR GL IKKE SKYDE på erhvervsskolerne men i stedet være med til at vise politikerne det reelle problem: At bygningstaksterne er uretfærdige. Kun ved at give lige vilkår på bygningsområdet, kan vi få den samme økonomi til at sikre kvaliteten i undervisningen til glæde for både elever og lærere.
Det er altså ikke erhvervsskolerne, der underprioriterer undervisningen. Det er staten, der underprioriterer vores fysiske rammer. Her har vi brug for, at alle gode kræfter – også GL – arbejder sammen om at få rettet skævheden op.
Så tak, GL, for at minde os om problemet. Lad os nu stå sammen om at få det løst.
