ELEVER LANDET RUNDT BURDE nu være begyndt at falde til i deres nye klasser i 1.g i gymnasiet. Men det gælder ikke for omtrent 10.000 elever, hvor det har været langt fra sjovt.
Elevens tre første måneder på en gymnasial uddannelse - også HHX - bruges på grundforløbet (GF). Ordningen blev indført for at give eleverne en blød start på gymnasiet og et bedre grundlag for valg af studieretning.
På papiret giver det god mening: Elever introduceres til de merkantile fag, får et pusterum og mulighed for at danne nye relationer. Men når de tre måneder er gået, og eleverne skal videre i deres “rigtige” klasse, bør vi stille spørgsmålet, om grundforløbet reelt gavner den brede elevgruppe.
For mange elever er grundforløbet nemlig ikke en tryg opstart, men en periode præget af usikkerhed. Man opbygger relationer og finder sin plads i én klasse for kort tid efter at skulle starte forfra et nyt sted.
LÆS OGSÅ: Fra 21 til 0 procent: Sådan knækkede erhvervsskole frafaldskurven
Det rammer især elever med en svagere social baggrund, som ofte har større behov for stabile rammer. Denne utryghed kan reducere trivslen, svække tilknytningen til skolen og i sidste ende øge risikoen for frafald.
Når målet med gymnasiet er både faglig udvikling og trivsel, bør ordninger, der kan forværre trivsel, overvejes igen.
Fagligheden går hånd i hånd med trivsel: Den ene kan ikke uden den anden. Når man skal gå og føle sig usikker i en klasse, fordi man ikke ved, hvem der bliver, og hvem der forsvinder efter få måneder, bliver det svært at lære sine fag at kende og fodfæste sig fagligt.
LÆS OGSÅ: Forskning indikerer: Trivsel hos EUD-elever hænger mere sammen med fag end skole
Argumentet for GF har været, at eleverne skal introduceres til de merkantile fag, før de vælger studieretning. Men på HHX er forskellene mellem studieretningerne relativt små og fordeler sig primært på tre hovedområder: sprog, sprog og økonomi samt økonomi og marked. I modsætning til STX handler valget i høj grad om niveauer og fagkombinationer - ikke om vidt forskellige faglige identiteter. Derfor kan man med god grund stille spørgsmålstegn ved, om et tre måneders grundforløb er nødvendigt.
DER FINDES EN SIMPEL LØSNING. Klasseskiftet bør afskaffes, så eleverne vælger studieretning inden studiestart. Dette kræver en styrket indsats inden for uddannelsesvejledning, åbent hus-arrangementer og højere grad af information i udskolingen.
Samtidig bør retten til klasseskift bevares, så elever, der vælger forkert, fortsat har mulighed for at få hjælp.
For at opretholde det sociale fællesskab kan ordninger som mentorklasser udbredes. Her blandes elever på tværs af klasser i mindre grupper og støttes af mentorer fra ældre årgange. Eleverne oplever det som et pusterum og en måde at skabe fællesskab på tværs. Her har vi mulighed for at gøre brug af de ting, vi ved virker på fællesskabet: sang, bevægelse og kreative aktiviteter.
LÆS OGSÅ: SMVdanmark ønsker HPX efter norsk model - Dansk Erhverv tror ikke, det har nogen gang på jorden
Ordningen vil langt fra virke på alle skoler, men de skal have et ansvar for at opretholde det sociale fællesskab - selv uden klasseskift.
En afskaffelse af grundforløbet vil skabe mere stabile rammer, styrke elevernes trivsel og mindske frafaldet. Med bedre vejledning og stærke sociale tiltag kan fordelene ved GF bevares - uden de negative konsekvenser, som klasseskiftet medfører. Det handler om mere end bare den brede elevgruppe.
