Konsulenthus: Juniormesterlære er et skridt i den rigtige retning, men det er ikke nok

Rasmus_Lindgaard_Director_of_Innovation_CompanYoung_Pressefoto_1920_px_tre_to
Foto: CompanYoung, pressefoto
23. apr. 2024 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Med den nye aftale om folkeskolen får eleverne i 8. og 9. klasse nu mulighed for at komme i juniormesterlære. Det er i sig selv positivt nyt, men der er stadig mere, vi kan gøre – vi skal sørge for et endnu tidligere kendskab til EUD.

FOR NYLIG BLEV ÅRETS ansøgertal fra landets 9. og 10. klasser til ungdomsuddannelserne offentliggjort, og erhvervsuddannelserne er blot steget med sølle 0,5 procentpoint siden sidste år. Det er et problem, at de unge ikke i højere grad ser erhvervsuddannelsernes vej. Men hvad skal der til, for at de unge vælger erhvervsuddannelserne til? 

Det har jeg et bud på.

Jeg mener, at vi skal sørge for at skabe et tidligt kendskab til erhvervsuddannelserne. De unge skal stifte bekendtskab med dem i den tidligere folkeskole, så erhvervsuddannelses-retningen allerede ligger godt i deres bevidsthed, når de skal tage uddannelsesvalget.

Derfor ser jeg med kun forholdsvis positive øjne på den nye folkeskoleaftale, som vores børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) for nylig præsenterede. Det er et skridt i den rigtige retning, men jeg tror også, at vi kan gøre endnu mere. 

Jeg tror, at vi skal helt ned i mellemtrinnet og præsentere dem for erhvervslivet, så erhvervsuddannelses-retningen fra start er med i overvejelserne, når de unge begynder at forme deres idéer om uddannelse, arbejde og fremtid. På den måde kan vi for alvor skabe et indgående kendskab til erhvervsuddannelserne blandt de unge.

LÆS OGSÅ: Forsker advarer: Politikerne gentager fortidens fejl med juniormesterlære

Og i øvrigt kan vi også diskutere, om ikke det bidrager til en negativ diskurs om erhvervsuddannelserne, at de elever, der så vælger juniormesterlære, ikke kan få adgang til gymnasierne og derfor må ‘nøjes’ med erhvervsuddannelserne - men det er en helt anden snak.

En undersøgelse fra 2023 viste, at kun syv procent af de elever, der startede på gymnasiet i sommer, overhovedet havde overvejet en erhvervsuddannelse, da de skulle vælge uddannelse. 

Det tyder altså på, at de unge ikke altid aktivt vælger erhvervsuddannelserne fra, når de vælger gymnasiet til. De ved bare ikke, at de uddannelser er en mulighed for dem. Og dét er et problem.

LÆS OGSÅ: Elever er mere negative over for erhvervsskoler end forældrene: HPX er ikke løsningen

De skal vide, hvad en erhvervsuddannelse er, og hvad det vil sige at vælge en. De skal også vide, at en erhvervsuddannelse på ingen måde er mindre værd eller mindre meningsfuld end en gymnasial uddannelse, og at der er masser af fordele ved en erhvervsuddannelse.

Og alt det skal de vide, når de starter i udskolingen og så småt begynder at tænke mere seriøst på fremtiden.

Det kan efterhånden kun gå for langsomt

Ungdomsårgangene bliver mindre og mindre, og derfor bliver kampen om de unge hårdere og hårdere. De unge, der lige nu går i folkeskole, kommer i høj grad til at forme vores fremtidige samfund, og derfor er vi nødt til at sætte ind med det samme.

Vi har brug for, at flere af de folkeskoleelever vælger en erhvervsuddannelse, når de skal vælge ungdomsuddannelse.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].