Grandjean: Kunstig intelligens i uddannelsessektoren - et digitalt kørekort til fremtiden
I DAGENS DANMARK er kunstig intelligens ikke længere blot en futuristisk vision. Det er en integreret del af vores hverdag. De glædelige nyheder fra den 24. april om ekspertgruppens anbefalinger til, hvordan vi kan inkorporere kunstig intelligens i fremtidige prøver og eksamener, er et skridt i den rigtige retning.
Det er et skridt, som erkender den uundgåelige fremtid og forbereder vores unge til at navigere i den digitale arena med både viden og kritisk sans.
Worst case-scenario
Asger Kjær Sørensen fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning har ret, når han til Ritzau betegner den nuværende situation som et "worst case-scenario", hvor eleverne bruger kunstig intelligens uden den nødvendige vejledning eller forståelse.
Denne mangel på struktureret undervisning i brugen af avancerede teknologier er en alvorlig mangel i hele vores uddannelsessystem, der kan have langvarige konsekvenser for Danmarks teknologiske og økonomiske fremtid.
LÆS OGSÅ: Tesfaye nedsætter ekspertudvalg for at sætte en stopper for snyd med ChatGPT
Ekspertgruppens anbefalinger om at gøre kunstig intelligens til en obligatorisk del af erhvervs- og gymnasieuddannelser er et vigtigt første skridt, men det rejser også et væsentligt spørgsmål: Er vores undervisere udrustet til at formidle denne nye viden?
Det korte svar er nej. Der er et påtrængende behov for omfattende efteruddannelse af lærere, så de kan levere denne undervisning med faglig dygtighed, og der er behov for, at eksterne teknologisk kyndige leverandører også evner at udvikle læringsforløb med afsæt i en pædagogisk tilgang, der er tilpasset målgruppen. Vi skal sikre, at den viden, der leveres, er af høj kvalitet og didaktisk struktureret. Vi kan ikke nøjes med hastværksløsninger eller halvhjertede initiativer.
I denne transformative periode, som for alvor kommer til at tage fart efter ekspertgruppens anbefalinger, står vi over for reformer af prøveformerne, men vi må ikke glemme, at teknologi aldrig kan erstatte den menneskelige faktor i undervisningen.
LÆS OGSÅ: KP ændrer eksamener for at undgå snyd med ChatGPT
Vi skal på en gang styrke vores lærere, så de kan ruste vores elever til fremtiden, samtidigt med, at vi skal være mere åbne overfor at byde teknologiske ekspertvirksomheder inden for i undervisningens maskinrum med vigtig ny viden.
Dette er den eneste vej frem, hvis vi ønsker, at vores unge skal træde sikkert ud på den digitale motorvej, ikke blot som passagerer, men som kompetente og kritisk tænkende førere.
Den dobbelte udfordring
Med ChatGPT og lignende teknologier, der vinder terræn i alle sektorer, står vi desuden over for en dobbelt udfordring i uddannelsesinstitutionerne: At modvirke potentialet for snyd samtidig med, at vi udnytter disse værktøjer til at berige læringsmiljøet. Det, at ekspertgruppen anbefaler prøveformer, der både inddrager og udelukker digitale hjælpemidler, afspejler en balanceret tilgang til den nye virkelighed. Ved at gøre dette kan undervisere effektivt evaluere, hvordan elever håndterer opgaver med og uden teknologisk assistance, hvilket er fundamentalt for at kunne måle deres faktiske viden og kompetencer.
Anbefalingerne fra ekspertgruppen understreger desuden nødvendigheden af en løbende udvikling af prøveformerne, som kan tilpasse sig det hurtigt skiftende teknologiske landskab. Dette kræver ikke blot fleksible prøvestrukturer, men også et dynamisk curriculum, der kan inkorporere nye læringsmetoder og teknologier hurtigt og effektivt. Dette er for alvor en glædelig nytænkning indenfor uddannelsessektoren.
I sidste ende er målet ikke at frygte teknologien, men at omfavne dens potentiale til at forbedre uddannelse. Det kræver imidlertid en samlet indsats fra både politiske beslutningstagere, uddannelsesinstitutioner og teknologileverandører for at sikre, at den næste generation er udstyret til at møde fremtidens udfordringer med tillid.