ALT FOR MEGET UNØDVENDIG administration følger med, når virksomheder vil tage elever og bruge tiden på det, der virker: oplæring og faglig udvikling.
Der bliver ofte talt om behovet for flere faglærte. Om højere kvalitet i erhvervsuddannelserne. Om bedre sammenhæng mellem erhvervsskole og oplæringsvirksomhed. Det er meget vigtige emner. Danmark mangler flere dygtige faglærte, og flere unge bør få øjnene op for de gode muligheder, en erhvervsuddannelse giver.
Manglen på faglærte skyldes i dag først og fremmest mangel på elever – ikke på lærepladser. Netop derfor er det helt centralt, at de elever, der vælger en erhvervsuddannelse, møder de bedst mulige vilkår under deres oplæring. Størstedelen af uddannelsen foregår i virksomheden, og kvaliteten afhænger i høj grad af, at virksomhederne har tid og overskud til at fokusere på det faglige.
LÆS OGSÅ: Tesfaye har nyt mål for antal faglærte
I en undersøgelse for DA fra 2025 svarer 21 procent af virksomhederne uden elever og 15 procent af virksomhederne med elever, at mindre administrativt arbejde kunne få dem til at tage flere elever. Virksomhederne vil med andre ord gerne tage ansvar og levere god oplæring, men bøvl og byrder må ikke stå i vejen. Tid brugt på administration er tid, der går fra oplæringen og produktionen. Derfor har DA for nylig præsenteret 13 konkrete forslag til at lette de administrative byrder på uddannelsesområdet.
Vi skal fjerne barrierer for samarbejdet mellem skole og oplæring
Erhvervsuddannelse er vekseluddannelse, og derfor er det afgørende, at elevens forløb hænger sammen på tværs af skole og oplæring. Men i dag bliver det ofte unødigt svært.
Et eksempel er en alt for rigid håndtering af GDPR-reglerne, som gør, at oplæringsvirksomheden ikke altid kan følge elevens faglige udvikling og fravær. Det svækker muligheden for at gribe ind i tide, hvis en elev får udfordringer undervejs i uddannelsen. Derfor bør der gennemføres et eftersyn af, hvordan erhvervsskolerne håndterer GDPR i samarbejde med oplæringsvirksomhederne.
Et andet eksempel er den markante stigning i brugen af specialpædagogisk støtte (SPS) på erhvervsuddannelserne. Støtten kan være afgørende for, at elever med udfordringer gennemfører deres uddannelse. 73 procent af virksomhederne vurderer, at informationer om behov for SPS er vigtigt for at skabe et godt elevforløb. Alligevel svarer to ud af tre virksomheder, at de ikke ved, hvor de skal henvende sig. Det betyder, at virksomhederne i praksis kan komme til at handle i blinde, og det bliver unødigt bøvlet at sikre den rette støtte. Derfor bør virksomheder automatisk orienteres om mulighederne for adgang til SPS og anden støtte, når de indgår en uddannelsesaftale med en elev, der har støttebehov.
LÆS OGSÅ: Analyse: Lærlinge får ikke tilstrækkelig socialpædagogisk støtte af virksomhederne
Et tredje eksempel er Lærepladsen.dk, som skaber unødigt bøvl. Portalen kunne være et vigtigt redskab til rekruttering af elever, men i praksis bliver overblikket umådeligt mudret, når elever kan registrere sig som lærepladssøgende inden for uddannelser, de slet ikke har adgang til hovedforløbet på. Virksomheder søger kvalificerede elever, men mødes i stedet af lange, uoverskuelige lister, der ikke fungerer som et brugbart rekrutteringsværktøj.
Byrder er ikke kun et problem på erhvervsuddannelserne
Hvis vi vil have et stærkere arbejdsmarked, skal voksen- og efteruddannelse også være til at komme til. Flere AMU-kurser bør kunne gennemføres digitalt – eller som en blanding mellem fysisk og digital undervisning. Krav om fysisk fremmøde i alle dagtimerne kan være nok til, at nødvendige kompetenceløft bliver fravalgt.
Det her er bare eksempler bureaukratiske barrierer, som vi i Dansk Arbejdsgiverforening ønsker at tage livtag med. Ikke for at fjerne ansvar. Men for at give virksomheder og uddannelsesinstitutioner bedre rammer for at levere uddannelse af høj kvalitet – og sikre adgang til de rette kompetencer.
