Lærer på erhvervsrettet 10. klasse: Her er erfaringerne efter et år med praktisk erfaring, selvudvikling og åbne døre

10. KLASSE HAR GENNEM længere tid været et debatteret emne: Skal det fastholdes i sin nuværende form, skal det konverteres til en toårig HPX, og skal flere eller færre gøre brug af et tiende skoleår inden deres endelige valg af ungdomsuddannelse?

Som lærer og koordinator på en nyoprettet erhvervsrettet 10. klasse i Holbæk på en erhvervsuddannelsesinstitution er jeg ikke i tvivl. De unge, jeg er ved at føre til eksamen, har fået maksimalt ud af deres 10. skoleår på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser. Faglige forbedringer, selvudvikling, nye fællesskaber, uddannelsesafklaring, praksislæring og ikke mindst mod på uddannelse kendetegner resultatet af de unges år på vores erhvervsrettede 10. klasse.

LÆS OGSÅ: Lars Kunov: Lad os tage 10. klasse op af syltekrukken og skabe et ungdommens år

For disse unge har 10. klasse været et nødvendigt år, hvor de gennem træning af vigtige kompetencer har fået oplevelsen af, at flere uddannelsesdøre har åbnet sig, og samtidig er de blevet klogere på, præcis hvilken dør de selv vil gå igennem, når de om kort tid afslutter skoleåret.

Et modningsår med uddannelsesivrig fremtid

Da vores elever startede tilbage i august 2022, vidste mange af dem ikke, hvad de ville efter 10. klasse. En del af dem havde en idé om, at de nok ville uddanne sig inden for et håndværkerfag, færre af dem vidste præcist hvilket håndværk, og andre var bare startet på et vilkårligt 10. klassetilbud for at få et ekstra år til at modnes, lære og udforske.

Her snart et år efter er de alle ikke alene blevet klar over, hvad de vil, men de er rent faktisk glade for deres valgte uddannelsesvej og føler sig uddannelsesivrige. Svimlende 80 procent har valgt at skulle tage en erhvervsuddannelse på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser, mens 20 procent har søgt ind på en gymnasial uddannelse i lokalområdet.

Med andre ord: Deres 10. skoleår har gjort dem i stand til på en reflekteret og afklaret baggrund at vælge den rigtige ungdomsuddannelse for dem. Samtidig lader det til, at et tilbud om en erhvervsrettet 10. klasse beliggende på en erhvervsskole har den ønskede effekt, nemlig at flere unge bliver stimuleret til at tage en erhvervsuddannelse.

LÆS OGSÅ: Regeringen lægger ekspertudvalg for erhvervsretning af 10. klasse i graven

Spørgsmålet er så: Hvad er det, der gør, at det virker? Hvorfor er en erhvervsrettet 10. klasse et godt tilbud?

Måske det kan have noget at gøre med, at vi med vores beliggenhed på en erhvervsskole nemt har kunnet samarbejde med faglærerne fra de forskellige værksteder og lave aftaler om ugentlige værkstedsdage, hvor eleverne først obligatorisk og efterfølgende af egen interesse har kunnet prøve at arbejde med forskellige håndværk. I disse værksteder har de kunnet møde autentiske rollemodeller, ikke blot i form af dygtige faglærere, men også blandt de unge, der er godt i gang med en erhvervsuddannelse.

Måske handler det også om, at eleverne har været i mange ugers erhvervs- og/eller gymnasiebrobygning på en skole, som de i forvejen har set som ”deres”.

Endelig kan det også have været essentielt, at vi nemt har kunnet arrangere erhvervspraktik på individuelt ønskede værksteder med hjælp fra erhvervsskolens læringspladskonsulent. Vi ved med sikkerhed, at det har haft afgørende betydning, at vi som lærere gennem anerkendelse af elevernes enkelte drømme og interesser har kunnet tilpasset skema og undervisning, således at det har støttet elevernes selvsamme drømme.

Vi står i hvert fald på denne side af skoleåret med en fornemmelse af, at et tæt samarbejde mellem os som undervisere i 10. klasse og faglærerne på erhvervsuddannelserne, eleverne og dygtige erhvervsfolk har været helt afgørende for, at eleverne nu står med hånden på dørhåndtaget ind til en ny og spændende verden. En verden, som de glæder sig til at træde ind i. Og det er netop dét, vi vurderer som værende det vigtigste kriterie for, om vores første år som 10. klassetilbud har været en succes.

Erhvervsrettet 10. klasse er en mulig løsning

Gennem de sidste mindst ti år har der været en række forskellige indsatser for at øge andelen af unge, som har lyst til at tage en erhvervsuddannelse.

På landsplan er det stadig cirka hver femte ung, der vælger en erhvervsuddannelse efter deres 9. eller 10. skoleår. Kort sagt: De mange tiltag har ikke haft den ønskede effekt, til trods for at der i mange kommuner er et tilbud om en erhvervsrettet 10. klasse.

En af forklaringerne på dette kunne være placeringen af den erhvervsrettede 10. klasse. I nogle kommuner kommer eleverne fra den erhvervsrettede 10. klasse ”på besøg” på en erhvervsuddannelsesinstitution et par gange om ugen, men er ikke en integreret del af uddannelses- og ungemiljøet.

Min klare oplevelse er, at placeringen har gjort en helt afgørende forskel for vores unge i 10. klasse. Den har bidraget til, at en høj andel har valgt en erhvervsuddannelse efter deres 10. skoleår.

Vi har i mange år accepteret et uddannelsessystem, hvor succes og positive fortællinger ofte måles i tal og procentpoint, men mine erfaringer er, at det trods alt og meget selvfølgeligt er langt vigtigere at have fokus på elevernes trivsel samt deres personlige og sociale kompetencetræning. Når først man har elever, der trives og oplever succes med sig selv og hinanden, sker der noget helt magisk: Fagligheden blomstrer naturligt, og de tør at mærke efter, hvad de egentlig vil, og dermed også finde mod til at træffe vigtige beslutninger – herunder et uddannelsesvalg.

LÆS OGSÅ: Folkemødet: Se redaktørens 10 udvalgte debatter om uddannelse

De unges succes med praksislæring på værkstederne kombineret med sjove oplevelser med klassekammerater bidrager til en faglig stolthed. Det har været de unges fundament for et endeligt uddannelsesvalg, og det er med stolthed og tryghed, at vi sender de unge ud i verden: 80 procent på en erhvervsuddannelse og 20 procent på en gymnasial. Bedst af alt: 100 procent af de unge er glade for deres valg. Og dét er tal, vi godt kan lide.