Lars Kunov: Unge med handicap ekskluderes fra uddannelse og job
UNGE MED HANDICAP er overrepræsenteret i gruppen, der ender uden uddannelse og job. De er også overrepræsenteret i gruppen af studenter, der ikke kommer videre på en videregående uddannelse eller får et relevant job. Det kalder på konkrete tiltag for at undgå at de ekskluderes fra uddannelse og arbejdsmarked.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) har netop sendt de nye beskæftigelsespolitiske mål til kommunerne og et af indsatsområderne er, at flere personer med handicap skal i beskæftigelse. Men indsatsen for at få flere unge med handicap igennem en kompetencegivende uddannelse, og dermed skabe forudsætningen for at de unge kommer i job, mangler.
Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft og ikke mindst på faglærte. Samtidig mærker erhvervsskolerne nu for alvor konsekvenserne af en forfejlet handicappolitik i forhold til folkeskolen. Inklusion uden ressourcer og afspecialisering i folkeskolen betyder, at markant flere unge når til ungdomsuddannelserne med et omfattende støttebehov.
LÆS OGSÅ: Antallet af erhvervsskole-elever med særlige behov er mere end fordoblet
Rigtig mange unge med handicap starter slet ikke på en ungdomsuddannelse, og blandt dem, der gør, er frafaldet markant højere end for andre unge. Med den øgede eksklusion af elever i folkeskolen – det der på fagsprog hedder skolevægring – så kan man kun forvente, at problemet bliver større.
MED MERE END 100 FORSKELLIGE erhvervsuddannelser med gennemsnitlig tre specialer hver, er der potentielt rigtig gode muligheder for at finde et match mellem en ung med handicap og en erhvervsuddannelse. Men det kræver stor viden om handicap, erhvervsuddannelserne og ikke mindst arbejdsmarkedet, hvis man skal sikre det match. Skåltaler og regeringsgrundlag gør det ikke alene.
Lykkes det at få den unge med et handicap ind på en erhvervsuddannelse, så skal der arbejdes aktivt for, at den unge bliver fastholdt i uddannelsen. Desværre opleves det alt for ofte, at støtten kommer alt for sent på plads og dermed ikke får den nødvendige effekt. Overdragelsen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse skal være håndholdt.
Et andet problem er, at det ofte tager tid at skaffe støtten, ikke mindst, hvis der er tale om ekstra lærerkræfter. Erhvervsskolernes drift er nu så trimmet, at der ikke findes overskydende lærertimer, når skoleåret starter. Dem skal man først ud at finde, når bevillingen af specialpædagogisk støtte (SPS) for den enkelte elev er gået igennem.
På erhvervsuddannelserne udgør oplæringen i virksomhederne en meget væsentligt del. Mange virksomheder er åbne over for at tage unge med handicap i praktik, men forudsætningerne skal være i orden. Det er de ikke. Alt for få unge får deres SPS-støtte fra erhvervsskolen med ud i virksomheden, når de er i oplæring.
LÆS OGSÅ: Lærlinge får ikke tilstrækkelig socialpædagogisk støtte af virksomhederne
Et tredje problem er manglen på ordninger, som enten kan nedsætte arbejdstiden eller arbejdstempoet.
Mange unge med handicap kan godt levere et godt stykke arbejde på et faglært niveau, men kan have svært ved at gøre det i det tempo eller i den mængde, som er forudsætningen for den løn, de får i læretiden.
Der er brug for en ordning, som den vi kender fra fleksjob. Der er brug for at kunne komme i fleks-oplæring.
Ikke alle unge med handicap kan gennemføre en erhvervsuddannelse på en ordinær erhvervsskole, selvom de har de grundlæggende forudsætninger i orden, og der ydes en god støtte. Der er brug for også at skabe et specialiseret tilbud.
En erhvervsskole, der opleves tilgængelig fra det øjeblik, man søger den første vejledning, og indtil man har sit svendebrev og et fast arbejde.
En skole, hvor barriererne for at lære minimeres gennem omtanke og den nyeste viden inden for teknologi, pædagogik og hjælpemidler.
En skole som gennem en ærlig vejledning og realistisk rådgivning hjælper den unge med at træffe de valg, som gør, at den unge efterfølgende har succes i erhvervslivet.
En skole, hvor det er let at skabe gode og varige sociale relationer og netværk.
LÆS OGSÅ: Ny erhvervsskole målrettes unge med handicap
Begrebet "funktionsnedsættelse" er det overordnede begreb for tab eller nedsættelse af kropslige eller mentale funktioner.
Men det er samspillet mellem personens funktionsevne og omgivelserne, der bestemmer betydningen af funktionsnedsættelsen og dermed personens handicap.
Vi kan, hvis vi vil, mindske betydningen af funktionsnedsættelser hos en stor gruppe unge og dermed deres oplevede handicap. Til gavn for de unge og til gavn for samfundet.
