Akademikerne: Se at komme i gang med den konkrete indsats for livslang læring
LIVSLANG LÆRING FOR ALLE er blevet et udbredt mantra – men hvorfor er vi ikke allerede i fuld gang med at få det til at ske? Ingen er vel i tvivl om, at verden flytter sig så hastigt, at vi alle – fra ufaglærte til akademikere – får behov for løbende opdatering i vores job hurtigere end før. Det kræver hele tiden nye kompetencer, og dem, vi havde fokus på i går, er allerede tæt på passé i dag.
For selv om vi ikke er færdige med at forbedre vores kompetencer i forhold til den grønne omstilling og digitaliseringen, så banker den næste udfordring allerede på døren. Nu er det kunstig intelligens, som sætter vores kompetencer under pres. Så vi slipper ikke uden om, at den livslange læring er bydende nødvendig, hvis virksomheder og velfærdsinstitutioner skal kunne ride på bølgerne af forandring frem for at gispe efter vejret under vandet.
OG VI SKAL I GANG NU, for udfordringerne tårner sig op! Vi mangler arbejdskraft, og det dur ikke udelukkende at fokusere på flere i arbejdsstyrken. Vi skal også satse på, at vi, der allerede er på arbejdsmarkedet, kan levere mere og bedre, fordi vi løbende styrker vores kompetencer.
LÆS OGSÅ: VEU-trepartsforhandlinger: 4 ting skal under alle omstændigheder drøftes
De unge ser for eksempel ind i et meget langt arbejdsliv. Så hvis de skal kunne og ville bidrage til samfundet også om 50 år, så skal de løbende kunne udvikle deres kompetencer, forfølge nye muligheder og tage pusterum fra arbejdslivet. Ellers risikerer vi, at de vælger andre løsninger; for eksempel at arbejde mindre eller helt vende arbejdsmarkedet ryggen.
Og det nytter ikke, at vi kaster seniorerne ud fra arbejdsmarkedet, når de fylder 60. Det er skidt for dem og den direkte vej til et overbelastet sundhedsvæsen, hvis for mange ældre bliver passive for tidligt. Seniorer kan og vil gerne blive i jobbet, hvis vi også investerer i, at de kan lære nyt. Livslang læring for alle og i alle aldre er afgørende for, at vi kan skaffe arbejdskraft med de rigtige kompetencer.
HAR REGERINGEN SÅ EN AMBITION på området? Ja, en lille én, selvom den kan være svær at få øje på i regeringsgrundlaget. Politikerne vil styrke mulighederne for opkvalificering og efteruddannelse gennem hele arbejdslivet. Men hvad med det konkrete? Her vil regeringen undersøge muligheden for at etablere en uddannelseskonto, som den enkelte kan trække på hele livet - i dialog med arbejdsmarkedets parter. Og så skal der nedsættes et ekspertudvalg, der kan bidrage til viden om barrierer for uddannelse gennem hele arbejdslivet.
LÆS OGSÅ: Regeringens planer om en uddannelseskonto splitter VEU-aktører
Vigtige ting starter ofte i det små. Så herfra skal lyde en entydig opfordring: Se at få de to initiativer sat i gang! Det kan ikke være pengene, der er problemet, for det koster jo ikke spidsen af et F-35 kampfly. Afsæt et lille beløb på finansloven for 2024, for eksempel to millioner kroner til at udvikle en god model for en uddannelseskonto. Og så kan der på kommende finanslove afsættes midler til at realisere en konkret model designet til at sikre livslang læring for alle på arbejdsmarkedet.
