EUD-vicedirektør: Fritidsjob kan udvikle unges ansvarsfølelse, selvstændighed og engagement
SÅ ER SKOLESOMMERFERIEN SLUT. Da jeg gik i skole, betød sommerferie ekstra tid til fritidsjob.
Sommerferie i folkeskolen betød, at jeg kunne bidrage til, at de andre i køkkenet på Hvidebæk Plejehjem kunne holde ferie ved at lukke huller i en stram ferieplan. Minimum fem ud af syv ugers skolesommerferie blev brugt på at vaske op, skrælle kartofler og lave øllebrød. Sommerferien i gymnasietiden betød, at jeg morgenfrisk kunne stemple ind i Svebølle Centerbageri dag efter dag. Året igennem blev weekenden og udvalgte aftener brugt på at opleve glæden ved at gøre en forskel i et arbejdsfællesskab og herigennem opbygge selvstændighed og modenhed.
Præcis som alle andre unge i 90’erne. Og præcis som mine egne to børn født i henholdsvis 1998 og 2001. Forskellen er blot, at kun få af deres jævnaldrende havde fritidsjob som dem.
Gennem de sidste år har debatten om børn og unges fritidsjob været domineret af forældres bekymringer for, at arbejdet vil trække deres børns skolepræstationer ned. En nylig analyse foretaget af Kraka Advisory for Danske Bank har imidlertid aflivet denne myte. Analysen viser, at grundskoleelever med fritidsjob i gennemsnit får højere karakterer ved afgangseksamen i matematik og dansk i 9. klasse end deres kammerater uden fritidsjob.
LÆS OGSÅ: Debat: Karakterer er blevet en ensidig målestok for de unges oplevelse af succes
Analysen slår fast, at fritidsjob ikke blot bidrager til børns og unges økonomiske uafhængighed, men også hjælper dem i skolen og i deres fremtidige voksenliv. Arbejdsmarkedet er nemlig en effektiv læringsarena, der ofte bidrager med praktiske og livsnære erfaringer, som skolebænken ikke altid kan levere.
FRITIDSJOB KAN SÅLEDES medvirke til at udvikle unges ansvarsfølelse, selvstændighed og engagement – egenskaber, der kan anvendes på mange livsområder, herunder skolearbejdet. Gennem arbejdet lærer de også at indgå i arbejdsfællesskaber, og netop det at opleve at tilhøre fællesskaber er savnet blandt børn og unge i dag, og de manglende erfaringer med et arbejdsfællesskab kan også fraholde unge fra at vælge en erhvervsuddannelse, hvor de allerede efter grundforløbet som lærling skal være en del af en arbejdsplads.
Endvidere skaber fritidsjob også en platform for børn og unge til at udvikle deres økonomiske forståelse og pengevaner. En tidlig introduktion til økonomisk ansvarlighed er med til at forberede dem til voksenlivets økonomiske udfordringer.
Til trods for disse åbenlyse fordele ved fritidsjob er der stadig mange forældre, der tøver med at lade deres børn arbejde. De ser jobbet som en forhindring for børnenes uddannelse og fritid. Men denne velmenende beskyttelse er i virkeligheden mere til skade mere end til gavn. Ved konstant at skærme børn og unge for udfordringer og ansvar, risikerer vi som forældre at forsinke deres modning og selvstændighedsudvikling, og vi fratager dem muligheden for oplevelsen af succes og det at lykkes gennem et stykke arbejde.
LÆS OGSÅ: Skolen skal ikke bare være bøger og teori - dannelse handler også om praktisk faglighed
Balancen er selvfølgelig nøglen. Analysen viser, at unge der arbejder meget, kan opleve et fald i deres karakterer. Fritidsjob skal ikke overskygge skolearbejdet og ej heller udfylde alle ferier, men det skal være et supplement, der bidrager til udvikling, læring og selvstændighed.
Så kære forældre – hvis jeres børn ikke har brugt denne sommerferie på både at holde fri og at have et fritidsjob, så send dem ud og få et fritidsjob. Husk, at det ikke er jer, der søger job eller skal udfylde jobbet. Lad dem selv klare det. Kun på den måde oplever de succes på egen hånd, skaber deres afgørende erfaringer med arbejdsfællesskabet, og herigennem kan livsdueligheden spire.