I finansloven for 2023 var der afsat 6,1 milliarder kroner til undervisningsudgifter til erhvervsuddannelserne.

Det er en nedgang på 22,8 procent fra 2010, hvor beløbet var 7,9 milliarder kroner.

Erhvervsuddannelserne har dermed mistet 1,8 milliarder kroner, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har undersøgt og sammenlignet undervisningsudgifterne på henholdsvis erhvervsuddannelserne, de videregående uddannelser og gymnasierne fra 2010 til 2023.

"Der er ikke noget at sige til det, hvis man ude på erhvervsskolerne føler, at den står på smalhals. På 13 år har de tabt hver fjerde krone," siger Jon Nielsen, chefanalytiker i AE, til A4 Uddannelse.

Ramt af en ond spiral

Undervisningsudgifterne omfatter taxametertilskud, grundtilskud og udvalgte kvalitetspuljer.

Årsagen til dykket i uddannelsesbevillingerne til erhvervsuddannelserne er ifølge AE den lave tilgang til uddannelserne.

“Erhvervsuddannelserne har været tvunget til at skære, fordi færre unge tager en erhvervsuddannelse. Men de løbende nedskæringer har gjort det endnu sværere for erhvervsuddannelserne at gøre sig attraktive. Så der har været en ond spiral, hvor de faldende bevillinger i sig selv har været med til at skubbe de unge væk fra erhvervsuddannelserne,” siger Jon Nielsen.

Artiklen fortsætter under grafen

Har fået mindre og mindre bid af kagen

Også når man ser på, hvordan uddannelsesmidlerne fordeles mellem de forskellige typer af uddannelser, er erhvervsuddannelsernes bid af kagen blevet mindre siden 2010.

Erhvervsuddannelsernes andel af de samlede udgifter er således faldet med 5,4 procent.

Tilbage i 2010 var det 23,8 procent af de samlede undervisningsudgifter, der gik til erhvervsuddannelserne, mens det i 2023 var 18,4 procent.

Artiklen fortsætter under grafen

Akademiker koster 6 gange mere end faglært

Sideløbende med at bevilligerne til erhvervsuddannelserne er skrumpet, er de steget for de korte videregående uddannelser (KVU), de mellemlange videregående uddannelser (MVU) og i særdeleshed de lange videregående uddannelser (LVU). Sidstnævnte modtog således 1,6 milliarder kroner mere i 2023 end i 2010.

En lang videregående uddannelse er samtidig den dyreste uddannelse. Den koster omtrent 1,1 millioner kroner per person, når man medregner udgiften til den forudgående gymnasiale uddannelse. Det er seks gange mere end en udgiften for en faglært uddannelse, der i gennemsnit koster 190.000 kroner per person, når man ser på udgifter til SU og undervisning.

Ifølge AE er de ulige investeringer i de forskellige i uddannelsesformer både socialt uretfærdige og ikke fremmende for den grønne omstilling, som bedst sikres gennem faglært arbejdskraft.

"Vi har et problem med at få unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Vi ved fra fremskrivninger, at faglært arbejdskraft bliver en endnu større mangelvare i fremtiden, end det er i dag, og det kan blive et problem for den grønne omstilling og for velfærden," siger Jon Nielsen.

Ny analyse: Erhvervsuddannelserne har mistet knap 2 milliarder kroner siden 2010

Interesseret i et abonnement på A4 Uddannelse? - KLIK HER!