Færre voksne deltager i ordblindeundervisning: Nøglen er rollemodeller

Antallet af deltagere i ordblindeundervisning (OBU) faldt med 36 procent fra 2013 til 2019.

Det falder sammen med, at taxametret til OBU er faldet løbende i perioden 2014-2017 og trods et løft i 2022 stadig er under niveauet fra 2014. 

Derfor har Dansk Evalueringsinstitut (EVA) lavet en ny analyse, der kommer med bud på, hvordan virksomheder kan fremme deltagelsen af voksne i OBU. Og i analysens konklusion er der et nøgleord, der går igen. 

"Det er en væsentlig faktor, at ordblinde voksne kan spejle sig i rollemodeller, som selv er ordblinde. Det kan både motivere til at deltage i ordblindeundervisningen og i det hele taget bidrage positivt til at tage snakken om det at være ordblind," siger Maria Thiemer, konsulent i EVA og projektleder på undersøgelsen. 

Rollemodeller med til at aftabuisere ordblindhed

Ifølge analysen motiveres deltagerne af rollemodellernes egne oplevelser med at være ordblind, at rollemodellerne deler ud af deres erfaringer med for eksempel fællesscreening og af tiltaget OBU helt generelt.

"Ordblindhed er et komplekst område, hvor alle skal trække. Arbejdsgivere, arbejdstagere og arbejdsudbydere. Vi skal tage seriøst, at ordblindhed kan være tabubelagt. Derfor kan det være en god ide at fremhæve netop rollemodeller," siger Jannik Bay. 

LÆS OGSÅ: A4 erfarer: Reformkommissionen udskyder nye anbefalinger

Dansk Erhverv og Dansk Industri er enige i, at rollemodeller er vigtige for at aftabuisere ordblindhed. 

"Jeg tror, at rollemodeller gør en forskel både hos virksomheder, men især også for den enkelte," siger underdirektør hos Dansk Erhverv (DE) Stine Pilegaard Jespersen. 

De tre arbejdsgiverforeninger har læst EVA’s analyse med stor interesse, men hos Dansk Industri (DI) hæfter underdirektør Signe Tychsen Philip sig dog ved, at det er en lille undersøgelse med begrænset data. 

Men, siger hun:

"Vi er enige i pointerne om aftabuisering af ordblindhed er vigtig, og at virksomhederne skal have fokus på, hvordan man taler åbent om ordblindhed."

Screening er ikke nødvendigvis løsningen

Af analysen fremgår obligatorisk screening for ordblindhed blandt medarbejdere som en anden faktor, der kan få flere til at deltage i OBU. Det er underdirektørerne fra Dansk Industri og Dansk Erhverv dog lidt forbeholdne over for. 

"Virksomheder har forskellige erfaringer med screeninger. Det er ikke nødvendigvis lykken alle steder," siger Signe Tychsen Philip fra DI.  

Hun og Stine Pilegaard Jespersen fra Dansk Erhverv mener, at det må være op til den enkelte virksomhed at vurdere, hvorvidt medarbejderne skal screenes for ordblindhed. 

"Jeg er ikke sikker på, at screening er vejen for alle. Screening sætter også fingeren på det, der kan være svært for den enkelte, selv om der i analysen er fokus på, at screening ikke skal være udstillende. Det må virksomheden selv afgøre. Samtidig er vi også et land med mange SMV’er (små- og mellemstore virksomheder, red.). Det er ikke dem alle, der har ressourcer til at tilbyde OBU," siger Stine Pilegaard Jespersen og fortsætter: 

"Samtidig kunne fleksibiliteten for OBU godt være større. De rigide rammer i forhold til for eksempel holdstørrelser kan være en af årsagerne til, at virksomheder oplever, at det er bøvlet at sende medarbejdere på OBU." 

Ifølge Stine Pilegaard Jespersen er rammerne for OBU rigide økonomisk og administrativt. Hun mener derfor, at manglende fleksibilitet mindsker brugen af OBU,  hvilket fremhæves af de to øvrige arbejdsgiverforeninger. 

LÆS OGSÅ: Nu kan FGU'er og EUD'er søge om midler til indsatsen for ordblinde elever

"Der er grund til at se på rammerne for udbyderne, for der er udfordringer blandt andet i forhold til taxameter og kravene om antal kursister på holdene. Der skal være mere fleksible regler for udbyderne,” siger Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening. 

Han, Stine Jespersen og Signe Tychsen Philip nævner også, at de oplever udfordringer med at sende medarbejdere på OBU, da det kan være bøvlet at søge statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) til det formål. SVU gives til medarbejdere som kompensation for deres løn eller til arbejdsgivere som erstatning for medarbejderens arbejdskraft. 

For at kunne sende flere medarbejdere på OBU efterlyser de tre foreninger derfor større fleksibilitet, når de søger om økonomisk støtte.

Digitale hjælperedskaber skal have større fokus

DI, DA og DE peger på vigtigheden af at sætte fokus på de digitale redskaber, der kan gøre hverdagen på kontoret nemmere for ordblinde. 

"Der er flere forskellige veje til at hjælpe den enkelte. Ordblindeundervisning er en vej, men der bør være større fokus på de mange digitale redskaber, man også kan tage i brug og have en debat om lokalt, hvilke redskaber der kunne være relevante i netop den enkelte virksomhed," siger Signe Tychsen Philip fra Dansk Industri.  

Det er Jannik Bay fra Dansk Arbejdsgiverforening enig i. 

Stine Pilegaard Jespersen fra Dansk Erhverv mener, at netop hjælpemidler til ordblinde kan være med til at tage presset af den høje efterspørgsel, der er efter arbejdskraft. 

"Vi skal gøre tilbuddene tilgængelige og fortælle om muligheder, der kan gøre en forskel som fx hjælpemidler," mener hun. 

Finansloven for 2022 indeholdt et taxameterløft til almene voksenuddannelser på tre procent per fuldtidsdeltager om året.

Desuden har regeringen og et bredt flertal i Folketinget netop landet Ordblindepakke IV, hvor der er indgået en aftale om en række initiativer for at styrke ordblindeindsatsen.