Overblik: Taxametermodel justeres med finansloven for 2025
[email protected]
Finansloven for 2025 er forhandlet på plads og blev fredag formiddag præsenteret af aftalepartierne Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, SF og De Radikale.
"Det er en finanslov, der indeholder væsentlige dele om uddannelse," lød det fra finansminister Nicolai Wammen (S) til et doorstep om finansloven, som uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) også deltog i.
På uddannelsesområdet adskiller den endelige finanslov sig samtidig flere steder fra regeringens udspil.
Taxameter
Et af de helt store sværslag på uddannelsesområdet den seneste tid har været regeringens forslag til en ny taxametermodel, der har været diskuteret og kritiseret af blandt andet oppositionen og erhvervsskoler.
Brodden i modellen har særligt været et forslag om et knæktaxameter, der betyder, at skoler med mere end 700 elever sammenlagt skal have ti procent lavere undervisningstaxameter per elev, der overstiger loftet.
Men med den endelige finanslov er aftalepartierne blevet enige om, at skolerne vil få reduceret undervisningstaksten med 7,5 procent og ikke 10 procent.
Til reduceringen af knæktakstprocenten tilfører aftalepartierne 35 millioner kroner i 2025, 35,2 millioner kroner i 2026, 35,1 millioner kroner i 2027 og 34,9 millioner kroner i 2028.
Desuden bliver der afsat 3,8 millioner kroner fra 2025 til 2028 til at udvide særtilskud, så erhvervsskoler i provinskommuner, og som tidligere modtog særtilskuddet til små erhvervsskoler, også bliver berettiget til det kompenserende særtilskud.
Derudover tilfører partierne A-fagstilskud på STX og HTX på 144,3 millioner kroner årligt i 2025 til 2028 til et A-fagstilskud til fysik, kemi, bioteknologi, biologi, geovidenskab og musik på STX og HTX. Tilskuddet per bestået elev vil udgøre 10.990 kroner.
Lærlingetilsyn nedlægges
Tilbage i 2020 blev der indgået en trepartsaftale om flere lærepladser, hvor ansvaret for at finde lærepladser blev flyttet fra eleverne til erhvervsskolerne. I den forbindelse blev arbejdsmarkedets parter enige om at fastsætte målsætninger for erhvervsskolernes indgåelse af uddannelsesaftaler. I finansloven for næste år er regeringen, SF og De Radikale blevet enige om at afskaffe tilsynet med målsætning om lærepladsaftaler.
Derudover afskaffes Easy-P, der er et administrativt system, som bruges af erhvervsskoler og faglige udvalgs sekretariater til administration af godkendelser af læresteder, uddannelsesaftaler, skoleoplæring, praktik i udlandet, lærepladssøgende samt svendeprøver.
"Dybest set en straf"
Hos SF er undervisningsordføreren glad for, at der tilføres flere penge med A-fagtilskuddet og på knæktaksten, men hun havde nu gerne set lidt andre resultater på knæktaxameter.
"Vi har ikke været enige i, at opgøre elevtallet over samlet institutionsniveau. Vi ville hellere have det opgjort på afdelingsniveau, men regeringen var ikke til at huggee eller stikke i på den. Det, vi så kunne forhandle om, var at tilføre penge og sørge for, at det ikke skulle hedde ti procent," siger Sofie Lippert.
Knæktaksten på finansloven høster heller ikke klapsalver hos Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).
”Fusioner er nødvendige for at opretholde uddannelsestilbud i tyndtbefolkede områder. At pålægge større besparelser på erhvervsgymnasier, som er en del af en fusioneret erhvervsskole, er dybest set en straf for at tage ansvar. Denne skævvridning er desværre ikke løst med finanslovsaftalen,” siger Bo Sejer Frandsen, formand for DEG’s bestyrelsesforening, i en pressemeddelelse.
