Overblik: Her partiernes visioner for og investeringer i EUD

BeFunky-collage__10_
Partierne vil investere meget forskellige beløb i erhvervsuddannelserne, selv om de alle mener, der er behov for et gevaldigt løft. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix &Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix &Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix & Claus Bech/Ritzau Scanpix & Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix & Emil Helms/Ritzau Scanpix & Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
De fleste partier i folketingsvalget er enige om, at der skal investeres i erhvervsuddannelserne, men der er langt mellem, hvor meget de egentlig vil afsætte for at løfte dem. Her får du et overblikket.

Den grønne omstilling har sat sit aftryk på valgkampen - selv om de institutioner - nemlig erhvervsuddannelserne (EUD) - der skal levere arbejdskraft til den grønne omstilling, i vid udstrækning har været overset. 

Alligevel mener langt de fleste partier, der stiller op til Folketinget, at der skal investeres i at gøre erhvervsskolerne mere attraktive og tidssvarende. Men der er stor forskel på, hvor store beløb de vil investere i erhvervsskolerne. 

LÆS OGSÅ: Se listen: Så mange elever har landets erhvervsskoler mistet på bare et år

A4 Uddannelse har talt med Socialdemokratiet, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Venstre om deres visioner på erhvervsskoleområdet.   

Venstre 

Venstre foreslår at investere 400 millioner kroner årligt i EUD. Medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Venstre Anni Matthiesen forklarer, at partiet vil sikre et fagligt og socialt kvalitetsløft på erhvervsuddannelserne. Desuden skal alle EUD’erne have et grønt aftryk. 

Det er død og pine nødvendigt, at vi kommer igang med taxameterreformen

Anni Matthiesen, medlem af Børne- og Undervisningsudvalget for Venstre

Det grønne afsæt, tror Anni Mathiesen, kan bidrage til, at flere unge vil gå EUD-vejen. 

“Vi skal lave en bred politisk aftale om, hvordan vi får flere unge til at tage en EUD og færre til at tage en almen gymnasial uddannelse,” siger hun til A4 Uddannelse.   

LÆS OGSÅ: Socialdemokratiet vil styrke erhvervsuddannelserne i nyt udspil

Derudover vil Venstre afsætte 150 millioner kroner til en udstyrspulje, og så vil Venstre kaste et seriøst blik på taxameteret på ungdomsuddannelserne, fordi mindre erhvervsskoler og erhvervsgymnasier i dag får langt færre penge end tilsvarende almene gymnasier. 

"Det er død og pine nødvendigt, at vi kommer igang med taxameterreformen," siger hun.  

Socialdemokratiet 

I Socialdemokratiets nye udspil 'Et faglært Danmark', som regeringspartiet fremlagde søndag, foreslår Socialdemokratiet at afsætte omtrent to milliarder kroner til erhvervsuddannelserne. Pengene vil de finde i udspillet ‘Danmark kan mere I’. Helt konkret foreslår Socialdemokratiet at afsætte mellem 485 og 565 millioner kroner årligt i perioden 2024-2027. 

Pengene skal bruges på en række initiativer - såsom at investere i bedre udstyr på skolerne, højere takster, mesterlære og bedre vejledningsindsatser i folkeskolen. 

LÆS OGSÅ: Blik og Rør roser Venstre-udspil: Erhvervsuddannelserne er både en rød og en blå dagsorden

Dertil lægger regeringspartiet op til trepartsforhandling om, hvordan man sikrer øget søgning til erhvervsuddannelserne, som er faldet 17 procent fra sidste år til i år

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har endvidere udtalt til A4 Uddannelse, at hun vil give erhvervsskolerne og gymnasierne bedre muligheder for at fusionere og samlokere deres udbud. 

SF 

SF nåede også lige at komme med sit bud på, hvor mange penge partiet vil investere i EUD, inden valgkampens afslutning. 

Nu skal vi slå til. Det går ikke, at vi smålapper EUD. Vi skal slå sømmet helt i bund, ellers bliver det ikke det attraktive tilbud i forhold til gymnasiet

Karsten Hønge, SF's politiske ordfører

Partiet vil bruge to milliarder kroner til at styrke EUD, som - i lighed med Socialdemokratiets forslag - skal finansieres gennem reformpakken ‘Danmark kan mere I’. 

"Nu skal vi slå til. Det går ikke, at vi smålapper EUD. Vi skal slå sømmet helt i bund, ellers bliver det ikke det attraktive tilbud i forhold til gymnasiet. Små ryk og skridt fungerer ikke længere," siger politisk ordfører for SF Karsten Hønge til A4 Uddannelse og fortsætter:  

“Vi mangler faguddannede allerede nu og kommer til at mangle mange flere fremover. Til gengæld får vi et overskud af ufaglærte. Det er åbenlyst, at nu er det på tide at satse seriøst på EUD.” 

LÆS OGSÅ: Radikale vil afsætte en halv milliard årligt til FGU og EUD

Karsten Hønge er dog vævende omkring, hvor mange år, SF vil investere de to milliarder over. 

“Vi har ikke sat udløbsdato på,” siger han. 

Samtidig vil partiet afsætte 500 millioner kroner årligt, der skal bruges på at opdatere maskinerne på skolerne og til bedre uddannelse af lærerne.

“Det er ekstra penge og ikke penge fra 'Danmark kan mere I',” påeger Karsten Hønge.  

SF foreslår desuden at etablere et samarbejde mellem fagforbundene, arbejdsgiverne og staten - herunder erhvervsskolerne med henblik på nye måder at drive uddannelserne på. 

LÆS OGSÅ: Ny analyse: De Konservatives 2030-plan vil medføre millionbesparelser på EUD

Samtidig betyder det noget for Karsten Hønge, at EUD er tilstede bredt i landet. Han ser endvidere stort potentiale i at placere ungdomsuddannelserne sammen. 

"Vi skal have flere campusmiljøer, hvor institutionerne ligger tættere på hinanden. Det er en del af en langsigtet strategi for at gøre EUD mere attraktiv socialt," vurderer han. 

De Radikale 

De Radikale var tilbage i august det første parti, der lagde et konkret beløb frem på bordet til EUD, i forbindelse med folketingsvalget. Det lød på 150 millioner kroner årligt til erhvervsskolerne, som skal hentes i det økonomiske råderum og i De Radikales økonomiske 2030-plan.

Investeringen til EUD skal ikke ske på bekostning af andre uddannelsestyper

Anne-Sophie Callesen, undervisningsordfører for De Radikale

 

“Vi skal investere i EUD, og det er egentlig en undladelsessynd fra regeringens side af, at det ikke er sket før,” siger undervisningsordfører for De Radikale Anne-Sophie Callesen til A4 Uddannelse. 

150 millioner kroner årligt lyder måske ikke af meget sammenlignet med de andre partiers forslag, men ifølge De Radikale skal finansering ikke stå alene. 

“Vi skal tænke strukturen på EUD anderledes. De unge skal helt konkret kunne tage deres EUD på deltid og komme i praktik på deltid, fordi det er for svært i dag. Vi skal løsne de bånd, hvor du enten skal være 100 procent med på normeret tid eller slet ikke,” siger Anne-Sophie Callesen.

Enhedslisten

Hos Enhedslisten mener man, at “investeringen i EUD må koste, hvad det koster”. 

“Det kan sagtens være adskillige hundrede millioner årligt. Det kommer helt an på behovet,” siger undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj til A4 Uddannelse.  

Mere konkret vil Enhedslisten dog investere 200 millioner kroner årligt på at opgradere fysiske rammer, maskinparker, materialer og IT på erhvervsuddannelserne.

Vi skal regulere økonomien op på EUD
Undervisningsordfører for Enhedslisten Jakob Sølvhøj

Selv om Jakob Sølvhøj ikke genopstiller til Folketinget, og posten som Enhedslistens undervisningsordfører efter valget derfor skal gå til en partifælle, så har han flere bud på, hvad Enhedslisten vil kæmpe for efter valget.

“Vi skal regulere økonomien op på EUD. Taxametereformen må ikke blive en omfordelingsreform. Vi skal have en reform, der sikrer, at der kan opretholdes erhvervsskoler over hele landet. Men det skal gøres på en måde, hvor man ikke bare tager økonomi fra det øvrige erhvervssskoleområde,” siger Jakob Sølvhøj. 

De Konservative

De Konservatives undervisningsordfører, Gitte Willumsen, peger også på institutionsloven og taxameterreformen, som vigtigste brændpunkter for EUD, når mandaterne er talt op, og en ny regering er på plads. 

LÆS OGSÅ: Optaget på EUD styrtdykker: “Det må være en kerneopgave for en ny regering at styrke EUD”

De Konservative har dog ingen konkrete planer for, hvordan og hvor meget der skal investeres i EUD. Tværtimod viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at De Konservatives 2030-plan vil medføre besparelser på EUD på 230 millioner kroner som konsekvens af, at partiet vil indføre et produktivitetskravet på 0,4 procent i den offentlige sektor. 

Alternativet

Heller ikke Alternativet har fundet et konkret beløb til EUD, men partiets politiske leder, Franciska Rosenkilde, fastslår over for A4 Aktuelt, at en styrkelse af erhvervsuddannelserne (EUD) skal indgå i et kommende regeringsgrundlag, for at hun kan støtte op om det.

Erhvervsuddannelserne skal klart have en plads i et regeringsgrundlag
Franciska Rosenkilde, Alternativets politiske leder

“Erhvervsuddannelserne skal klart have en plads i et regeringsgrundlag efter det her folketingsvalg,” siger Franciska Rosenkilde, der dog påpeger, at partiet af princip ikke stiller ultimative krav.

Hun understreger, at hele EUD-området "trænger til et ordentligt løft", og at erhvervsuddannelserne er et af de områder, som virkelig er blevet udhulet.

GDPR