MERE PRAKSIS i vores uddannelser har i mange år været en politisk ambition. Og i mange år er det ikke blevet til så meget. Men nu tales der om praksis alle vegne, og det er godt! Man kan indvende, at den klare praksis-dagsorden ikke modsvares af en klarhed på begrebssiden – for hvad mener vi egentlig med praksis?
Handler det om at åbne de almene fag i deres anvendelighed, at gøre undervisningen mere spændende og motiverende, at bringe virksomhederne tættere på skolen, at få flere faglærte …
Og taler vi om et nyt fag eller en helt ny måde at tænke fag og skole? At vi ikke er knivskarpe på de spørgsmål, er måske ok, for så vidt praksis kan udfoldes på flere måder afhængigt af bl.a. kontekst. Praksis er ikke entydigt.
LÆS OGSÅ: Ny forskning: Almene fag på EUD skal drejes mod “murer-matematik og køkken-kemi”
Når det er sagt, så tror jeg, det er vigtigt, at vi bliver mere konkrete i forhold til, hvad vi vil med praksis og hvad det kan. Jeg vil gerne understrege to pointer udi praksislæringens potentialer:
Praksis skal tages alvorligt i sin egen ret!
Når elever i folkeskolen skal bygge fx et fodboldmål eller arbejde i et makerspace, så er det eksempler på praktiske opgaver, som rummer en række ting, der skal læres og som skal tages alvorligt som sådan. Når eleverne bygger fodboldmålet eller designer og laver løsninger i makerspacet, så åbner det for en række praktiske og håndværksmæssige færdigheder. Det er bl.a. materialekendskab, værktøj, teknikker, arbejds-/designproces og håndelag. Og allerbedst er det, hvis produkterne også skal bruges til noget – hvad end det er en kunde, der betaler for det, eller det skal bruges på skolen – så eleven også oplever stoltheden ved at have lavet noget, andre skal bruge.
Kort sagt skal vi i højere grad anerkende og vurdere de praktiske kompetencer på linje med de teoretiske kompetencer. Ikke som en modsætning til den boglige og teoretiske læring, men som en reel ligestilling
Michael Bjergsø, Kvalitets- og udviklingschef i FGU SV og sekretariatsleder i Foreningen til fremme af praksislæring
Hvis det skal blive til virkelighed, så kræver det en større anerkendelse af praksislæring. Det betyder fx, at fodboldmålet ikke primært laves for at arbejde med dansk og matematik i deres anvendelse. Det er lige så vigtigt, at eleven viser håndelag, kan bruge værktøjet korrekt osv. Og på samme måde er det vigtigste heller ikke, om eleven kan sætte ord på og reflektere over arbejdsprocessen. Det er lige så vigtigt, at målet står skarpt, når det er færdigt og kan stilles op i skolegården. Kort sagt skal vi i højere grad anerkende og vurdere de praktiske kompetencer på linje med de teoretiske kompetencer. Ikke som en modsætning til den boglige og teoretiske læring, men som en reel ligestilling.
LÆS OGSÅ: Rosenkrantz-Theil: Børn helt ned i 6. klasse skal have mulighed for at bygge robotter
Det rører ved mangt og meget i vores skoler. Det kræver bl.a. et markant løft af faciliteter og ressourcer i form af værksteder, maskiner etc., samt også lærere, der forstår at bruge dem … Det rører også ved læringssynet, som traditionelt fremhæver de akademiske dyder langt mere end de praktiske. Og ved styring og rammer (bekendtgørelser mv.), som i de seneste år er blevet tiltagende mål- og detailorienteret – med en devaluering af indhold og substans til følge.
Praksis rummer et dannelsespotentiale!
Når vi ikke tager praksis alvorligt i sin egen ret, kommer vi let til at overse noget andet vigtigt, nemlig det dannelsespotentiale, som praksislæring rummer. Det handler bl.a. om at eleven får ansvar, kan se en mening i det, hun laver og lærer, udvikler en faglig identitet, gør noget via handling og aktiv deltagelse. At opøve en almenpraktisk mestring og få blik for faglige traditioner.
En større anerkendelse af praktiske kompetencer vil også åbne for nye deltagermuligheder for elever, der i dag mest oplever nederlag i skolen. Og det vil åbne blikket for håndværk på en langt mere konkret måde for alle elever – også de teoretisk stærke
Michael Bjergsø, Kvalitets- og udviklingschef i FGU SV og sekretariatsleder i Foreningen til fremme af praksislæring
Det understøttes bedst, hvis det eleverne arbejder med, skal bruges til noget; det skal ikke være ’som om’-ting, der bare smides ud eller tages med hjem efterfølgende. Og derudover forudsætter det, at eleverne har et fælles ansvar for opgaven – og gerne med forskellige opgaver, roller osv., sådan som det typisk er i et arbejdsfællesskab.
En større anerkendelse af praktiske kompetencer vil også åbne for nye deltagermuligheder for elever, der i dag mest oplever nederlag i skolen. Og det vil åbne blikket for håndværk på en langt mere konkret måde for alle elever – også de teoretisk stærke.
Mere praksis i undervisningen
I Foreningen til fremme af praksislæring samler vi erfaringer og viden om praksislæring. Vi har på den baggrund udarbejdet en række anbefalinger til Reformkommissionen. Kommissionen har bl.a. fokus på de unge, der ikke får en uddannelse, og her er mere praksis en del af svaret. Konkret foreslår vi, at praksislæring understøttes ved at:
- Praktiske kompetencer skal vurderes på linje med teoretiske kompetencer
- Output- og detailstyring skal revideres, bl.a. med henblik på at give bedre rammer for praksislæring
- Praksis skal være en del af alle skolens fag
- De praktiske fag skal opprioriteres og tages alvorligt som praktiske fag
- Dannelsesaspektet i praksislæring skal fremhæves og udfoldes
- Vi skal have mere viden om de uddannelsesforløb, der tager udgangspunkt i arbejde (fx EGU)
- Vi skal arbejde med mere fleksible og konkrete redskaber omkring mål og progression i en praksislæringskontekst
- Prøveformerne skal understøtte en praksisbaseret undervisning
- Vigtigheden af ordentlige værkstedsfaciliteter i både erhvervsuddannelser og FGU skal anerkendes
- De praktiske uddannelsesveje skal opnå større anerkendelse.
Læs mere om Foreningen til fremme af praksislæring og find anbefalingerne til Reformkommissionen her.
