Regeringen vil give FGU 760 millioner kroner

20220831-130840-L-1920x1280we
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer regeringens finanslovsforslag for 2023 og økonomisk redegørelse på et pressemøde i Finansministeriet onsdag eftermiddag. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Regeringen afsætter på sit finanslovsforslag 760 millioner kroner til landets 27 FGU-institutioner. Pengene skal fordeles over fire år.

Opdateret med notat fra Børne- og Undervisningsministeriet onsdag klokken 15.06

200 millioner kroner i henholdsvis 2023 og 2024 og 180 millioner kroner i 2025 og 2026 –  eller i alt 760 millioner kroner over fire år.

Det er, hvad regeringen lægger op til af bevillinger i form af en reserve til den forberedende grunduddannelse (FGU). Det fremgår af regeringens forslag til finansloven for 2023.

Pengene vil regeringen finde i kvalitetspuljen til FGU, en reduktion af markedsføringsudgifter på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, en reduktion af de selvejende institutioners investeringsramme og omprioriteringer inden for Børne- og Undervisningsministeriets ramme samt midler fra ‘En ny reformpakke for dansk økonomi’ fra januar 2022.

LÆS OGSÅ: Overblik over finansloven: Her er, hvad du skal vide om EUD, VUC, FGU og STU

Reformpakken udgør 30 millioner kroner årligt fra 2023 og forudsætter enighed i aftalekredsen bag reformpakken.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) foreslår at prioritere 170 af de 200 millioner kroner til FGU, oplyser Børne- og Undervisningsministeriet i et pressenotat. Det svarer ifølge ministeriet til en forøgelse af bevillingen til FGU i 2023 og 2024 på omkring 15 procent.

De resterende 30 millioner kroner foreslår børne- og undervisningsministeren skal gå til bedre vilkår for voksen- og efteruddannelser. Herudover har regeringen afsat 30 millioner kroner i 2023 og 15 millioner kroner årligt i 2024-2025 til at understøtte et fortsat bredt uddannelsesudbud, der kan være udfordret af faldende elevtal, fremgår det af pressenotatet.

FGU’ernes økonomi er hårdt presset

De ekstra midler på forslaget for næste års finanslov falder på et meget tørt sted.

Beregninger fra FGU Danmark fra maj sidste år viser, at fem ud af landets i alt 27 FGU-institutioner havde underskud i 2020. Havde FGU’erne ikke modtaget et særligt tilskud det år, ville det have været 19 af de i alt 27 FGU-institutioner, som havde underskud.

Økonomisk er FGU-institutionerne desuden presset af omkostningerne til mange nedslidte og ofte uegnede bygninger. Ifølge FGU Danmarks beregninger mangler der i alt 1,1 milliard kroner for at gøre institutionernes matrikler helt egnede til undervisning.

Samtidig viser en analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) lavede for A4 Uddannelse i maj, at der går langt færre elever på FGU, end politikerne har sat som målsætning for uddannelsen.

Da en bred politisk forligskreds vedtog FGU, der åbnede dørene sommeren 2019, var forventningen fra Christiansborg nemlig, at der årligt skulle gå omkring 12.000 elever. Men allerede to år efter er elevantallet styrtdykket til 8.800 - et fald på knap 25 procent fra året før.

GDPR