DANSKERNE HAR FÅET det værre. Og de unge piger har det værst. Den nye nationale sundhedsprofil for 2023 tegner et noget dystert billede af den danske befolkning, når det handler om den mentale trivsel. Og udviklingen er desværre gået hurtigt ned ad bakke.
Da Statens Institut for Folkesundhed for første gang gennemførte undersøgelsen tilbage i 2010, så svarede 12 procent af de unge i alderen 16 til 24 år, at deres mentale trivsel var dårlig. Det tal er steget til 25,5 procent i 2023 – og hvis man fokuserer særskilt på pigerne i aldersgruppen, så er det hele 34,8 procent, der har et dårligt mentalt helbred.
Årsagerne er mange. Præstationspres. Højt tempo. Sociale medier. Følelsen af utilstrækkelighed. Manglen på en større sag eller et meningsfuldt fællesskab.
Det er hårdt at se på – også som rektor her på Københavns Professionshøjskole, hvor vi får mange nye studerende ind, som kæmper med at finde deres plads i livet. Og ro i dem selv. Det er i øvrigt også derfor, at vi har særligt fokus på trivsel og tryg studiestart for vores nye studerende.
LÆS OGSÅ: Studerende til erhvervsakademierne: Tag ansvar og prioriter det sociale liv på studiet
Men jeg mener faktisk, at mange af de selvsamme studerende kan spille en helt afgørende rolle, når de forlader os som nyuddannede pædagoger og lærere. De skal ud og gøre en forskel i børn og unges liv – og være med til at danne de fællesskaber, som er så vigtige.
NOGET AF DET ALLERVIGTIGSTE for et lille barn er at føle, at de har en ven. At de hører til – at nogen gerne vil dem og er interesserede i dem. Og at de betyder noget for andre børn. Men det er ikke lige let for alle børn at danne relationer og venskaber. Det kræver et stærkt pædagogisk blik og fagligt overskud, når pædagogerne i daginstitutionen skal være med til at skabe rammerne om de børnefællesskaber, hvor alle børn føler sig set og hørt - og får venner.
Den opgave fortsætter, når børnene bliver ældre og begynder i folkeskolen. Hvor læreren skal skabe et stærkt klassefællesskab – og også være opmærksom på alt det, man umiddelbart ikke kan se og høre. Når relationerne bliver mere komplicerede og måske i højere grad bliver digitale og foregår i fritiden. Læreren skal spørge ind til de emner, der er svære – og gribe de børn, der er på kanten af fællesskabet.
Jeg har lige været til KL’s Børn & Unge Topmøde i Aalborg og hørte mange gode og opløftende meldinger fra politikerne. Blandt andet Herlevs borgmester Thomas Gyldal sagde, at det er fællesskaberne, der skal tilpasse sig til børnene - og ikke omvendt. Jeg er så enig – men fællesskaberne er nødt til at være skabt af dygtige fagprofessionelle.
Lige nu er der mange daginstitutioner, der kæmper med at rekruttere pædagoger. Tidligere var der måske to pædagoger og en pædagogmedhjælper på stuen. I dag er det langt fra et særsyn i hovedstadsregionens daginstitutioner, at det hedder en pædagog og to pædagogmedhjælpere. Så er opgaven pludselig en helt anden – og den faglige sparring bliver svær.
LÆS OGSÅ: Se listen: Sådan ser rekrutteringskrisen ud i 17 velfærdsfag i 2035
Så en del af løsningen på de unges mistrivsel er at sætte tidligt ind – i daginstitutioner, fritidsinstitutioner og skole. Ved at lære børnene at være fælles og være noget for hinanden. Med støtte fra de mange lærere og pædagoger, der har så uendelig stor betydning for vores børn og unges fremtid.
