SF i nyt udspil: Giv professionshøjskolerne mulighed for at udbyde praksisnære kandidater

Det er et stort problem, at sygeplejersker, lærere, pædagoger og socialrådgiveres mulighed for at dygtiggøre sig undervejs i arbejdslivet i langt de fleste tilfælde uddanner dem ud af faget.

Derfor skal det gøres muligt for professionshøjskolerne at udbyde praksisrettede kandidatuddannelser, så man kan fortsat kan udvikle sig fagligt - men i en retning, der styrker kompetencerne ind i faget.

Sådan lyder et af forslagene fra SF i et nyt udspil rettet mod professionsuddannelserne.

"Vi ved, at det er en stor barriere for studerende, der overvejer at søge ind på professionsuddannelserne, at de er bange for at blive låst fast. Derfor vil vi give dem mulighed for at blive specialister og dermed kunne avancere inden for deres fag. For det er jo ærgerligt, hvis alle de ambitiøse folk, som gerne vil mere, føler sig tvunget til at uddanne sig ud af pædagog- eller lærerfaget," siger SF's uddannelsesordfører Sofie Lippert.

I udspillet lægger SF op til at tilrettelægge de nye kandidater som erhvervskandidater, hvor de studerende arbejder sideløbende med uddannelsen.

SF's professionsuddannelsesudspil kommer, mens en hel sektor går og venter på, at regeringen fremlægger sit udspil til en reform af området. 

Regeringens tøven er man i SF "enormt frustrerede over".

Ifølge Sofie Lippert var en lovning på, at forhandlingerne om professionsuddannelserne - og pædagoguddannelsen især - ville begynde i løbet af det seneste efterår, en af grundene til, at partiet gik med i forårets universitetsaftale, som "ikke var en aftale, vi var vilde med":

"Så vi er jo vildt skuffede over, at det ikke er sket. Det er enormt frustrerende at være i et samarbejde, hvor man indgår nogle kompromisser, men de ting, som vi i SF er glade for, dem udskyder regeringen på en eller anden form for ubestemt tid," siger Sofie Lippert.

Inspiration i Holland

I mellemtiden har SF altså selv formuleret sit eget bud på, hvordan man styrker de professionsrettede uddannelser og bryder de seneste års drastisk faldende ansøgningstal.

Her står forslaget om de praksisrettede kandidatuddannelser ud. I dag er det nemlig ikke muligt for professionshøjskolerne at udbyde uddannelser på kandidatniveau.

"Så det, vi i første omgang vil åbne op for, er at give professionshøjskolerne mulighed for at prøve. Det er vores klare indtryk, at de gerne vil, og at de selv føler, de har ressourcerne til i hvert fald at gå i gang, fordi de i forvejen har mange forskere ansat," siger Sofie Lippert.

LÆS OGSÅ: Liberal Alliance: En læreruddannelse på universitetet kan tiltrække flere studerende og hæve respekten for faget

SF har især kigget til Holland for inspiration. Her har man ifølge Sofie Lippert gode erfaringer med at opkvalificere folk i blandt andet velfærdsprofessionerne. Konkret kunne det være en lærer, der specialiserer sig i at skabe de bedste rammer for elever med en bestemt udfordring.

Tanken er også, at det for arbejdsgivere skal være attraktivt, at professionsuddannede tager en kandidat undervejs i arbejdslivet, som er mere omfattende end de nuværende diplomuddannelser:

"Vi vil gerne lave nogle større mere sammenhængende uddannelsesforløb i kandidatformat, hvor man virkelig kan dykke ned og også kan være med til at udvikle praksis efterfølgende," siger Sofie Lippert.

Styr på 'kastebolden'

Et andet centralt element i udspillet fra SF er en reform af hele meritsystemet. Det område har ifølge Sofie Lippert været en kastebold alt for længe, hvorfor man er endt med et "enormt ugennemsigtigt system".

Det viser sig ved, at mange studerende oplever ikke at kunne få merit for allerede gennemførte forløb, som "ret åbenlyst" bør være meritgivende. Tilsvarende oplever nogle at få merit for ting, som de ikke føler sig helt sikre i.

"Så vi skal have et meget mere gennemskueligt system, hvor vi er sikre på, at der ikke er nogen, der på grund af noget med taxameter, tilskud eller andet, er tvunget til at sidde og tage fag, de allerede har bestået på andre uddannelsesinstitutioner," siger Sofie Lippert.

LÆS OGSÅ: "Arbejdsgiverne er meget glade for dem": Uddannelse til sporskiftere med pædagogdrømme får ros i ny evaluering

Det arbejde handler i første omgang om at belyse de mest benyttede veje mellem studier i dag.

"Man kan selvfølgelig ikke stå i en situation, hvor man har klarlagt samtlige potentielle studieskift, men vi ved, at rigtig mange studerende skifter fra bestemte bacheloruddannelser på universitetet over til bestemte professionsbachelorer. Og der er det jo oplagt, at man laver noget arbejde, der gør det klart, hvad man kan få merit for," siger Sofie Lippert.

I lyset af de rekrutteringsudfordringer vi har til professionerne, er et fokus på merit så ikke lidt en lappeløsning? Hvis manglen på velfærdsuddannede skal løses, kræver det vel først og fremmest, at flere søger ind på grunduddannelserne?

"Jeg bilder mig overhovedet ikke ind, at det er i den fulde løsning. Men jeg tror, at der findes folk, der afholder sig fra at lave skiftet. Hvis man for eksempel har taget en hel akademisk bachelor, så er det uoverkommeligt at skulle læse i yderligere 3,5 år. Så jeg tror, at det kan være med til at give flere, som har været i gang med noget andet, mod på at søge ind på en professionsuddannelse".