
Den 1. februar tiltræder Martin Bork Sørensen som ressourcechef på Sosu STV, hvor han bliver nærmeste leder for administrationen, økonomi-funktionen, pedeller, service, bibliotek, skemalægger og kontaktperson for IT-support-funktionen.
Det skriver Sosu STV på LinkedIn.
Han kommer fra en stilling som skoleleder på Balleskolen i Silkeborg Kommune og har tidligere både været centerleder for CKU Skive-Viborg og STU Skivefjord samt sektionsleder i integrationsafdelingen og sprogcenteret i Skive Kommune.

















