Trine Løvenskjold og Lucas Otterstrøm Hyttel overtager ledelsen af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning

fotor_2023-5-30_11_14_36
Ny forperson for de sygeplejerskestuderende er Trine Løvenskjold (tv) og næstforperson er Lucas Hyttel (th). Foto: Charlotte Gøtstad Sørensen
30. maj 2023 06.00
Fra 1. juli består det politiske lederskab af Sygeplejestuderendes Landssammenslutning af Trine Løvenskjold og Lucas Otterstrøm Hyttel.

Dalum Landbrugsskole var i forrige weekend vært for årsmøde for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning.

Her valgte ungdomsorganisationen en ny politisk ledelse, som fra 1. juli vil bestå af forperson Trine Løvenskjold og næstforperson Lucas Otterstrøm Hyttel.

”Jeg har desværre selv haft nogle ærgerlige oplevelser i praktik. Sammen med medstuderende, uddannelses- og praktiksteder vil jeg arbejde for, at der er færre, der oplever det i fremtiden,” siger Trine Løvenskjold til Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.

Udover den nye politiske ledelse valgte de studerende også et nyt forretningsudvalg. Det består fremover af Kathrine Hangaard, Mathilde Nørtoft Laursen, Monica Hemdorff Sørensen og Nicolaj Laue Juhl.