SMVdanmark: De kommunale 10. klasser og grundforløb 1 skal være kernen i nyt alternativ til gymnasiet
I SIDSTE UGE var jeg på besøg hos Techcollege Aalborg, hvor jeg faldt i snak med tre faglærere på tømreruddannelsen. De satte hovedet på sømmet, når det kommer til, hvorfor vores børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye med rette taler om at hælde 10. klasse og erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 i gryden og skabe et nyt attraktivt alternativ til gymnasiet.
Først er det dog vigtigt at erkende, at ingen af os på forhånd har de vises sten. Vi er alle i færd med at arbejde os frem imod nogle løsninger, der kan være bare lidt bedre end i dag. Og i en sådan proces, så opstår der altid mange dilemmaer, ligesom der stadig er mange ubesvarede spørgsmål.
Og selvom jeg er glad for en god debat med DA om fordele og ulemper ved at etablere en ny ungdomsuddannelse, så synes jeg alligevel kritikken rammer ved siden af, når den forsimples til at handle om ”at designe uddannelser efter, at de skal være smarte og lette at kommunikere”.
Jeg synes, at debatten om HPX netop handler om substans. Ja, vi skal have forbedret fællesskab og trivsel på erhvervsuddannelserne, det er en bunden opgave. Men der er altså også noget med den nuværende struktur, der spænder ben.
LÆS OGSÅ: Tesfaye overvejer om dele af GF2 skal ind i ny ungdomsuddannelse
Og så er vi tilbage hos faglærerne fra Techcollege i Aalborg. De går nemlig og drømmer om at lave studieture og andre fede sociale tiltag for deres elever på erhvervsskolen, men som de bemærkede med et træk på skuldrene, er det svært at skabe et klassefællesskab med den nuværende struktur i erhvervsuddannelserne.
Der er for det første kæmpe aldersspænd mellem eleverne, nogle er i slut-tyverne og har egen bil og hus, mens man også finder helt unge purke, der kæmper med at finde deres ben i tilværelsen.
Samtidig med det, så starter de fleste elever først på ét kort grundforløb, efterfulgt af et klasseskifte til det næste grundforløb og så bliver man spredt for alle vinde på hovedforløbet, når man skal i lære. Eller, som en af faglærerne tørt bemærkede, så står det i skarp kontrast til de tre sammenhængende år, man får i gymnasiet.
VI STÅR LIGE NU med en helt unik mulighed for at opbygge et fuldbyrdet praktisk uddannelsestilbud og to sammenhængende år med et lækkert ungdomsmiljø, som kan være en slagkraftig konkurrent til det akademiske gymnasie. Samtidig med, at vi ved, at en lignende model i Norge formår at tiltrække 50 procent af en ungdomsårgang!
Den danske struktur på erhvervsuddannelserne har mange fordele, som vi ikke skal pille ved. Det gælder blandt andet princippet med vekseluddannelser, der sikrer en god overgang til arbejdsmarkedet og tårnhøj beskæftigelse. Erhvervsuddannelserne er ligeledes attraktive, fordi du allerede efter 20 ugers undervisning kan være ude i en virksomhed og tjene en fornuftig løn, mens man er under praktisk oplæring. Det må vi for alt i verden ikke sætte over styr.
Men vi står i en situation, hvor vi er nødt til at få flere med på vognen, hvis vi skal dække fremtidens behov for faglærte, så vi kan få løst de mange store samfundsopgaver, der virker.
Opfordringen fra os i SMVdanmark til Tesfaye & co. er derfor helt klar: Hold fast. I er på rette vej
Hvem er afsender på citatet?
Og her bliver vi nødt til at forholde os til, at vi i tillæg til de nuværende veje til en erhvervsuddannelse er nødt til at åbne en ny hovedvej. En hovedvej, som blandt andet skal bruges af de 40 procent af de unge, der i dag vælger gymnasiet, men som finder de gymnasiale uddannelser for teoretiske. Dem skal vi have fat i!
Min generation af unge vil gerne have længere tid til at blive afklarede med vores uddannelsesvalg og vokse op, og mange af de arbejdsgivere jeg møder gennem SMVdanmark, er også glade for, at de unge får et par ekstra år, inden de kommer i lære. Mestrene oplever samtidig, at de unge er mere modne til at indgå på en arbejdsplads, når de har rundet 18 år.
Selvfølgelig kan man drømme om, at alle finder den rette og mest produktive hylde som 15-årige, men vi er også nødt til at tage udgangspunkt i virkeligheden.
Samtidig ved vi fra en grundig rapport fra VIVE, at de kommunale 10. klasser har ”ingen eller negativ effekt på, om eleverne fortsætter i en ungdomsuddannelse” og som Mattias Tesfaye selv skånsomt sagde i sidste uge, så er der mange rundt om i landet, der ”knokler for at få GF1 til at fungere”.
Faglærerne på TECHCOLLEGE bekræftede uden omsvøb den udlægning, at erhvervsuddannelsernes grundforløb 1 er en svær størrelse at have med at gøre. Det betyder ikke, at GF1 er en total fiasko alle steder i landet. Men jeg tror på, at der er potentiale til at nå ud til mere end hver femte ung.
HVAD VI HAR BRUG FOR er at lave ét samlet godt tilbud, en HPX sammenstrikket af 10. klasse, GF1 og enkelte HF/Eux fag, der modsvarer hvad de unge efterspørger. Et tilbud de kan overskue, som er sammenhængende og fedt både socialt og fagligt, med fredagsbarer, studieture og mulighed for at bygge en ungeboble, som man i dag kun kan få på de meget populære efterskoler.
Derfor håber jeg også, at man som ung får mulighed for at bo på skolehjem under de to år på HPX’en i efterskolelignende former.
En toårig HPX vil her kun være 6 måneder længere end 10. klasse og GF1 kombineret. Samtidig vil eleverne forhåbentlig være mere afklarede, modne og rustede til at starte på GF2, og derfor er ét af succeskriterierne også, at HPX vil føre til færre fravalg og omvalg senere.
Opfordringen fra os i SMVdanmark til Tesfaye & co. er derfor helt klar: Hold fast. I er på rette vej.