FORSLAGET OM ET KULTURPAS i Danmark blev for første gang lanceret af Moderaterne tilbage i april 2022. På daværende tidspunkt lød forslaget, at alle unge skal have et gavekort fra staten på 2.000 kr. den dag de fylder 15 år. Pengene skal kunne bruges på kulturelle oplevelser eller inden for musik, film, sport, teater, litteratur og museer samt til sport og motion.
Der er løbet meget vand i åen siden april 2022, og forslaget om kulturpas har forandret sig undervejs. Fokus er blevet mere snævret ind, så det nu handler om de 43.000 unge, ”der hverken er i uddannelse eller job”, selvom ambitionen fra Moderaterne stadig er, at det på et tidspunkt skal komme alle unge i Danmark til gavn.
Nu går kulturpasset ind i en mere konkret fase. Den 7. februar samlede Jakob Engel-Schmidt 80 centrale aktører til ”Kulturdanmark” og det foregik meget passende i Kulturministeriet. Målet er, at de unge skal kunne bruge deres kulturpas i 2025.
Selvom målgruppen har ændret sig, så er formålet stadig det samme – at give unge adgang til kultur- og fritidsoplevelser som fodbold, dans, koncerter eller skuespil.
LÆS OGSÅ: Studerende til erhvervsakademierne: Tag ansvar og prioriter det sociale liv på studiet
Baggrunden for passet er, at flere unge skal have brudt deres isolation og blive aktive deltagere. Her viser den netop udgivne ”Nationale Sundhedsprofil 2023” nogle skræmmende tal. Blandt de 16-24 årige er det en ud af syv mænd og næsten en ud af fire kvinder, der viser tegn på ensomhed, og fire-fem procent, der udviser tegn på egentlig social isolation. Når man ser på mentalt helbred som helhed, så det hver tredje unge kvinde, der scorer lavt på mentalt helbred og dermed er i risiko for mistrivsel.
Dét er nogle af de udfordringer, jeg personligt håber på, at kulturpasset kan være til at gøre noget ved.
DET KRÆVER DOG, at det ikke bliver for elitært, men at det bliver inkluderende og med fokus på de unge og deres interesser og den motivation, som de måtte komme med for fx at bryde en social isolation.
Hvis de unge eksempelvis vil starte til dans, musik eller pilates og har fundet et sted at gøre det lokalt, så skal vi som samfund ikke stille op med barrierer og kriterier og fortælle de unge, at det ikke er ”finkulturelt nok” eller at der ikke er ”tilstrækkelig med potentiale for at være medskabende”. Det behøver ikke at være moderne teater for at være finkultur. Derudover er det vigtigt, at kulturpasset kan bruges både hos foreninger men også hos ildsjæle, der har valgt at starte en danseskole i privat regi.
LÆS OGSÅ: Undersøgelse: Rygning og ensomhed spiller ind på unges vej igennem uddannelse
Det helt centrale er, at kulturpasset bygger på den forståelse, at det i sidste ende er de unge selv, der er de bedste dommere for, hvad passet skal bruges til, og hvornår en aktivitet er meningsfuld for dem.
Hvis kulturpasset skal blive en blive en succes – målt på om det får ”aktiveret” nogle af de unge, der i dag ikke er aktive kultur- og fritidsbrugere – så er det helt afgørende, at det bliver let, ubureaukratisk og ikke-ekskluderende for de unge.
