TIDLIGERE I ÅR RYDDEDE lærlingeoprøret forsiden på Politiken. Forældet værktøj og udstyr, de dårlige forhold på skolerne og mangel på ressourcer fik politikerne på Christiansborg til at spærre øjnene op og kalde på handling. Men hvor blev den politiske handling egentlig af?
Nu har valgkampen været i gang i godt to uger, og selv om politikere på tværs af partierne anerkender problemet med mangel på faglærte, så har det være tyndt med konkrete løsninger.
LÆS OGSÅ: DI: “Den grønne omstilling måtte gerne fylde mere i valgkampen”
Vi står ellers med en kæmpe udfordring, der kalder på ekstraordinære tiltag. I gennemsnit vil der forsvinde 10.000 faglærte fra arbejdsmarkedet hvert år frem mod 2030. Det er intet mindre end en katastrofe for Danmark, at vi vil stå med flere tusinde færre smede, tømrere, elektrikere og anlægsgartnere end i dag. Det er i forvejen nogle af de fag, som topper listen over 'forgæves rekrutteringer', og de manglende faglærte er noget, som SMVdanmarks medlemmer nævner igen og igen.
DER ER IKKE BRUG FOR SMÅJUSTERINGER. Der er brug for handlinger på et niveau, der står mål med udfordringen. Derfor foreslår SMVdanmark, at vi skal være klar til at flytte op mod 2,5 milliarder kroner årligt til erhvervsuddannelserne ved en omlægning af SU’en på kandidatuddannelserne til lån.
I dag vælger 7 ud af 10 unge en gymnasial uddannelse – kun 2 ud af 10 vælger en erhvervsuddannelse. Det er et samfundsmæssigt problem, og derfor skal indsatsen for flere unge på erhvervsuddannelserne allerede starte i grundskolen. Her skal eleverne mere ud i virksomheder og bruge det, de for eksempel har lært i matematik på noget i virkelighedens verden.
Desuden skal vi have frafaldet på erhvervsuddannelserne ned. Af de personer, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årige, har 7 ud 10 været startet på en erhvervsuddannelse. Dette indikerer, at der kan være et potentiale for at mindske frafaldet på erhvervsuddannelserne.
KONKRET FORESLÅR VI blandt andet, at der investeres mindst en milliard kroner om året i direkte at hæve kvaliteten på erhvervsuddannelserne og sikre, at flere elever gennemfører. Pengene skal blandt andet gå til nyt udstyr.
Derudover skal alle kommunale 10. klasser flyttes til erhvervsskolerne, så eleverne kan få førstehåndskendskab til erhvervsuddannelserne. Det blev drøftet allerede under den forrige regering, men initiativet er desværre aldrig blevet gennemført. Der skal desuden være en ambitiøs opsøgende indsats over for den stigende gruppe af 'ufaglærte studenter'.
Der er brug for et nationalt kompromis på linje med den aftale om milliardinvestering i forsvaret, , som en bred kreds af partier indgik i marts 2022
Kasper Munk Rasmussen, uddannelsesansvarlig i SMVdanmark
Endnu et forslag, som findes i SMVdanmarks uddannelsesudspil, er, at der skal være bedre og flere erhvervsrettede 10. klasser på erhvervsskolerne for, at eleverne kan forsætte på en erhvervsskole bagefter. Derudover skal vi have skabt et endnu bedre ungdomsmiljø på erhvervsuddannelserne ved, at man kan bo på skolehjem under hele sin uddannelsestid. Den obligatoriske erhvervspraktik skal genindføres, og der skal være bedre muligheder for som ung, at få et fritidsjob i en privat virksomhed.
LÆS OGSÅ: Mette Frederiksen: Vi skal investere i erhvervsuddannelserne
År 2030 er lige rundt om hjørnet, og der er brug for handling nu. Der er brug for et nationalt kompromis på linje med den aftale om milliardinvestering i forsvaret, som en bred kreds af partier indgik i marts 2022.
Vores håb er derfor, at de sidste knap to uger af valgkampen vil handle meget mere om erhvervsuddannelser og fremtidens faglærte, og at vi får nogle konkrete løfter og løsninger fra politikerne på bordet. Det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal kunne bygge vindmøller, udbygge energinettet, løse klimaudfordringerne og sikre vores velfærdssamfund.
