
Søren Sørensen har siddet i Tradiums bestyrelse i 25 år, og de sidste 18 år har han været formand.
Men den 30. april stopper han, lyder det i en pressemeddelelse fra Tradium.
Det fremgår ikke konkret, hvorfor Søren Sørensen har valgt at stoppe som formand, men i pressemeddelelsen siger han, at "han kiggede på dåbsattesten allerede for to år siden og besluttede ikke ville genopstille efter denne bestyrelsesperiode".
Indtil 2010 var Søren Sørensen formand for Randers Tekniske Skole, som fusionerede med Handelsskolen Minerva, som blev til Tradium, som han derefter blev formand for.

















