Stor kortlægning dykker ned i frafald og omvalg på erhvervsuddannelserne
[email protected]
Frafaldet på erhvervsuddannelserne er størst på grundforløb 2. Og samtidig er det også her, hvor flest omvalg forekommer.
Det viser en ny omfattende kortlægning fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA).
Det er en interessant pointe, at de, der kommer ind direkte efter 9. eller 10. klasse, er mere målrettede og afklarede
Jannik Bay, uddannelses- og integrationschef i DA
Af kortlægningen fremgår det, at 40 procent af eleverne på grundforløb 2 (GF2) enten dropper helt ud eller vælger en anden erhvervsuddannelse (EUD). Og netop omvalg til en anden EUD er et af de store fokuspunkter i kortlægningen, fordi det ifølge DA udgør et væsentligt element i frafaldet.
"Det er en vigtig skelnen at se på frafald og omvalg. De, der omvælger, stopper ikke deres uddannelse, men fortsætter i deres uddannelsesforløb bare på en anden erhvervsuddannelse," siger uddannelses- og integrationschef i DA Jannik Bay til A4 Uddannelse.
Om kortlægningen
- I kortlægningen er der taget udgangspunkt i alle afsluttede forløbsdele på erhvervsuddannelserne i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019. Der var cirka 250.000 afsluttede forløbsdele i perioden
- Forløbsdele er de enkelte uddannelsesdele på erhvervsuddannelserne og ikke hele erhvervsuddannelser
- Frafald defineres som elever, der enten afslutter det pågældende forløb, men ikke forsætter på et nyt forløb i EUD-systemet (frafald efter forløb) eller som ikke afslutter forløbet, og heller ikke påbegynder et nyt forløb i EUD-systemet (frafald på forløb)
- Omvalg defineres som elever, der enten afslutter det pågældende forløb, men forsætter på et nyt forløb i EUD-systemet, der ikke er det næste naturlige forløb (omvalg efter forløb), eller som ikke afslutter forløbet, men påbegynder et nyt forløb i EUD-systemet (omvalg på forløb)
- PAU- og sosu-uddannelserne er ikke medtaget i analyserne
Kilde: Dansk Arbejdsgiverforening
Kortlægningen viser konkret, at 14 procent ud af de 40, der frafalder eller omvælger på GF2, vælger anden erhvervsuddannelse.
Største fastholdelse er på GF1
Ser man på grundforløb 1 (GF1) gør det samme sig gældende for to procent af eleverne, mens det er syv procent for eleverne på hovedforløbet (HF).
Jannik Bay hæfter sig ved, at der dermed er en relativ høj fastholdelse af eleverne, der starter på GF1.
"Det er en interessant pointe, at de, der kommer ind direkte efter 9. eller 10. klasse, er mere målrettede og afklarede. De har formentlig haft en klar idé om deres uddannelseshylde," siger uddannelses- og integrationschefen hos DA.
LÆS OGSÅ: Første fyldestgørende kortlægning af frafaldet fra erhvervsuddannelserne
Modsat mener han, at frafaldet og omvalget på GF2 kan være præget af, at en del af eleverne kommer med et uddannelsespålæg fra uddannelsessystemet.
“Det har aldrig været motiverende at blive tvunget i uddannelse. De skulle formentlig have fået et job i stedet og derefter sporet sig mere konkret ind på deres uddannelsesvalg," vurderer Jannik Bay.
Der er behov for mere afklaring om, hvorvidt det er den rigtige uddannelse
Kasper Palm, forbundssekretær hos Dansk Metal
Forbundssekretær hos Dansk Metal Kasper Palm har også dykket ned i DA's kortlægning, og det overrasker ham ikke, at flest vælger om på GF2 og færrest på GF1.
“De har haft 20 uger på GF1 og er mere klar til at vælge retning. Det taler overordnet ind i, at det er for kort tid for dem på GF2. Derfor vælger de om," siger han til A4 Uddannelse og uddyber:
"Ikke at der skal gives fuld los, og de skal være på forløbet i 40 uger. Men de skal have bedre introduktion til erhvervsuddannelserne."
Omvalg er ikke et problem
Forbundssekretærens løsning er grundforløb plus (GF+), som ifølge ham i langt højere grad skal i spil.
“Hvis du er i tvivl om at være elektriker eller automatiktekniker, så har du ikke mulighed for at prøve begge dele af. Du skal vælge. Der er behov for mere afklaring af, hvorvidt det er den rigtige uddannelse, og om eleverne er klædt ordentlig på fagligt, fordi det er der mange, der ikke er, når de starter,” siger Kasper Palm.
LÆS OGSÅ: Tesfaye i stort EUD-interview: "Vi har prøvet store reformer - det gav små resultater”
I forbindelse med Danske- Erhvervsskoler og Gymnasiers (DEG) store kortlægning af frafald pointerede Kasper Palm - i kraft af sin post som formand for DEG - Bestyrelserne - over for A4 Uddannelse, at frafald ofte omtales meget negativt.
"En del af frafaldet dækker også over, at man vælger en anden uddannelse eller går ud i beskæftigelse, og det, mener vi ikke, er et problem. Der, hvor frafaldet er noget møg, er, når man frafalder til ingenting,” sagde Kasper Palm til A4 Uddannelse.
