
Kasper Håkansson har haft en række lederstillinger siden 2010. Men i et halvt år har han været arbejdsløs, efter at han stoppede som vicedirektør hos Styrelsen for Undervisnings og Kvalitet under Børne- og Undervisningsministeriet efter to år uden at vide, hvad han så skulle i sit arbejdsliv.
Men nu er han startet som chefkonsulent hos Arbejdstilsynet under Beskæftigelsesministeriet.
Det skriver han på LinkedIn.
Han har tidligere haft to kontorchefstillinger - først i Socialforvaltningen under Københavns Kommune og derefter hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under Beskæftigelsesministeriet.
Kasper Håkansson startede i sin nye stilling 5. januar.

















