Uddannelsesvejleder: Et billede siger mere end 101 erhvervsuddannelser
JEG HAR NU I OTTE ÅR som uddannelsesvejleder hørt de samme to grunde, om hvorfor de fleste unge vil i gymnasiet fremfor tage en erhvervsuddannelse:
- Der er bedre fester i gymnasiet
- For at holde valgmulighederne åbne i længere tid
Der er blevet sagt og skrevet så meget samt forsøgt med utallige velmenende projekter med henblik på at få flere til at søge en erhvervsuddannelse, uden at det har rykket noget.
SÅ MÅSKE ER DET PÅ TIDE med et billede på, hvorfor gymnasiet altid ender med at være det suverænt foretrukne valg, da et billede som bekendt siger mere end tusind ord eller de 101 erhvervsuddannelser, som man kan vælge imellem.
LÆS OGSÅ: Ministeren på EUD-samråd: “Langt de fleste erhvervsskoler er lækre"
Jeg tog derfor et billede af erhvervsskolen Next i Nordvest og et billede af Øregård Gymnasium i Hellerup. De to uddannelsesinstitutioner ligger kun 20 minutters cykeltur fra hinanden, men kontrasten er slående!
Hvilket sted kunne du tænke dig at begynde, eller at dit barn begynder på?
Julie Kølskov Madsen, der er formand i Erhvervsskolernes ElevOrganisation, svarede da også følgende i ”Debatten” på DR2, om hvorfor politikerne ikke er lykkedes med at få flere ind på erhvervsuddannelserne:
”I prøver at sælge en brugt bil, som I har givet en ny lakering.”
Billede og citat slut, da jeg ikke vil gentage de samme tusind ord fra andre i uddannelsesverdenen om erhvervsskolernes kamp for (erhvervs)livet men lade billedet stå et øjeblik.