VEU-udbydere til regeringen: Brug vores ekspertise til at løfte de basale færdigheder

Pernille_Br__ndum_Fmd_Danske_HF_og_VUC_og_Per_Paludan_Hansen_Fmd_Dansk_Folkeoplysnings_Samr__d_Pressefotos
Pernille Brøndum, Danske HF og VUC og Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd /repr. AOF, Daghøjskoleforeningen, FORA, LOF, FOF og DOF).
24. okt. 2023 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

”DANMARK SKAL VÆRE RUSTET TIL FREMTIDEN.” Sådan indledes den nye trepartsaftale på voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU), der blev indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter 12. september. 

Og der er vægt bag ordene. Aftalen indeholder nemlig mange positive tiltag og intentioner, der sikrer et permanent løft af VEU-området og bedre vilkår for medarbejdere, virksomheder og ledige. Det er vigtigt i en tid, hvor der er mangel på kvalificerede medarbejdere i mange fag – særligt i velfærdsfagene.

Som led i aftalen er det for eksempel besluttet, at ledige, førtidspensionister og andre personer uden for arbejdsmarkedet igen kan opkvalificere deres digitale og engelsk-kompetencer på de såkaldte FVU-kurser (forberedende voksenundervisning). 

Samtidig er der skabt sikkerhed for, at kurserne fortsat vil være tilgængelige for personer i job via en permanentgørelse af disse tilbud.

LÆS OGSÅ: Regeringens VEU-trepart bliver den sidste af sin art: Arbejdsmarkedets parter er endt med at afgive magt til Christiansborg

Det er virkelig godt nyt, når vi lever i et samfund, der kun bliver mere digitalt og globaliseret. Vi møder engelsk mere – og tidligere – i livet, og virksomhederne efterspørger i stigende grad basale engelsk- og digitale kompetencer. Derfor er der i den grad brug for fag som FVU-digital og FVU-engelsk, og det er et vigtigt skridt for at få flere i arbejde.

Aftalen indeholder også flere andre positive elementer som for eksempel en permanentgørelse af SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte) på 100 procent af dagpengesatsen for personer i beskæftigelse, mens regeringen også barsler med at øge taxameteret for virksomhedsrettet ordblindeundervisning (OBU) og FVU. 

Det er alt sammen meget positivt. Både for samfundet og for det enkelte menneske, der har brug for tilbuddene.    

Brug vores ekspertise

Men selvom vi langt overvejende hilser trepartsaftalen velkommen, er der stadig væsentlige opmærksomhedspunkter. 

Skal vi i mål med intentionerne, er det ikke gjort med logo, inspirationsmateriale og et ministerielt rådgivningskontor
Pernille Brøndum, Danske HF og VUC og Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd

Som flere undersøgelser har dokumenteret, herunder EVA2021 og Epinion 2017, er opsøgende arbejde en vigtig faktor, hvis der skal skabes motivation for at deltage i opkvalificering blandt faglærte og ufaglærte. Derfor savner vi, at aftalen havde styrket muligheden for, at vi som udbydere af voksen- og efteruddannelse kan række ud til virksomheder via et øget taxametertilskud til opsøgende arbejde. Det ville have givet os flere muskler til at hjælpe virksomhederne med det administrative arbejde og bidrage til koordineringen med potentielle kursister, så flere kunne få glæde af OBU- og FVU-kurserne.

Samtidig forpligter regeringen sig til at nedsætte en arbejdsgruppe med arbejdsmarkedets parter med det formål at udvikle modeller, der skal understøtte, at flere voksne screenes for læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed. 

LÆS OGSÅ: Ny ordblindepakke afsætter millioner til efteruddannelse af FGU-undervisere og hæver taxameter på FVU

Hensigten er, at der følges op med konkrete uddannelsestilbud. Og der lægges op til, at arbejdsgruppen skal lægge sig op ad Reformkommissionens anbefalinger på området, mens der kan inddrages øvrig relevant viden og erfaringer fra praksis.

Det er sådan set alt sammen udmærket. Men hvis der skal sikres en koordineret og sammenhængende indsats på området, og hvis screeningsindsatsen skal følges op af de rette uddannelsestilbud, så er det afgørende at få tænkt udbydernes perspektiver med i processen. 

Vi vil derfor gerne opfordre regeringen til, at vi som udbydere inviteres med i arbejdsgruppen – allerede når den nedsættes. 

LÆS OGSÅ: Lars Kunov: Det her bør Tesfaye bruge sin nyvundne serveret på VEU-området til

Det er helt afgørende, at vi er med fra starten, så vores erfaring med at uddanne målgruppen bliver tænkt ind i screeningsmodellernes opbygning. Vi mener, at det i sidste ende vil bidrage til, at flere bliver screenet for læse- og skrivevanskeligheder og ordblindhed – og at der bliver fulgt op med det rette uddannelsestilbud.  

Samme opfordring har vi til regeringen i forbindelse med oprettelsen af den såkaldte ’nationale alliance’ om løft af basale færdigheder, som aftalen også lægger op til. Intentionen er, at regeringen, arbejdsmarkedets parter og op til 20 store arbejdsgivere – såvel som mindre virksomheder – skal arbejde systematisk med at løfte de basale færdigheder blandt andet via samtaler med medarbejdere, screeninger, opkvalificering og vidensdeling. 

Også her, mener vi, at det er helt oplagt, at vi som uddannelsesudbydere – med vores ekspertise og målgruppeerfaring – tænkes med i ligningen fra starten, når tilbuddene skal skræddersyes og tilpasses til kursisterne. 

Skal vi i mål med intentionerne, er det ikke gjort med logo, inspirationsmateriale og et ministerielt rådgivningskontor.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].