
1. april får VIA University College i Aarhus, Herning og Viborg ny uddannelsesdekan for storytelling-, design- og businessuddannelserne.
Valget er faldet på Gitte Nørgaard, hvis centrale opgave i jobbet bliver at implementere den kommende reform af professionsuddannelserne, skriver VIA i en pressemeddelelse.
Hun har tidligere været rektor for Herlufsholm Skole og Gods, direktør for Aarhus Business College og økonomi- og administrationschef på Aarhus Købmandsskole.