A4 Uddannelse
Køb abonnement

Lisbeth Hvid Christensen bliver direktør for Randers Social- og Sundhedsskole

Navnenyt|
13. juni 2023 kl. 6.00
Lisbeth Hvid Christensen er ny direktør for Randers Social- og Sundhedsskole. | Foto: Danske Sosu-skoler
Randers Social- og Sundhedsskole henter vicedirektør og rektor på Campus Bornholm som ny direktør.

Fra 1. august 2023 skal Lisbeth Hvid Christensen stå i spidsen for Randers Social- og Sundhedsskole som ny direktør. Hun skal føre Randers Social- og Sundhedsskole videre i skolens innovative spor. 

Det skriver Randers Social- og Sundhedsskole på LinkedIn.  

Lisbeth Hvid Christensen kommer fra en stilling som vicedirektør og rektor på Campus Bornholm, hvor hun var ansat i fire år. Hun har flere års erfaring fra erhvervsuddannelsessektoren og blandt andet været pædagogisk konsulent og underviser på Mercantec og lærer på Tradium.

Desuden har hun været forstander for VUC&Hf Norjylland, hvor hun stod for ledelse af VUC-afdelingerne i Aars, Hobro, Hadsund samt sprogcenter Himmerland og den daglige drift af afdelingen i Hobro. 

GDPR