Anmeldelse: Jacob fra Køge kan både få dig til at like på Facebook og tude som til en romantisk komedie

Jacob Mark, 'Fartblind - en beretning om stress, kærlighed og livet i toppolitik', Gyldendal, 254 sider

* * * * *

Alle på Christiansborg elsker Jacob fra Køge, som han ydmygt kalder sig selv: røde, blå, pressen. Han er den type, hvor man tænker, at det er godt, at en som ham sidder i Folketinget, uanset om man er SF’er eller ej. Han er en retorisk begavelse ud over det sædvanlige og høster spandevis af likes på alle sine Facebook-opslag. En snu operatør i det politiske forhandlingsgame, der ofte kørte en ellers rutineret politisk power player som Pernille Rosenkrantz-Theil rundt i parlamentariske cirkler på børne- og uddannelsesområdet i sidste valgperiode. 

Sidste år måtte han sygemelde sig efter en alvorlig stressdiagnose, der truede med at skade hans syn permanent. Et par år i den yderste overhalingsbane, hvor han jonglerede mellem politisk karriere, studier, ungdomsliv og et konstant behov for at pleje sin profil i medierne, kørte den unge politiker helt ned før han nåede 30.

I sin nye korte biografi fortæller han åbent og ligefremt om succes'er og fiaskoer. Det er velskrevet, underfundigt, ligefremt, sjovt og utroligt hyggeligt at være i selskab med Jacob Mark som forfatter.

Men tag ikke fejl: Forfatteren ved præcist, hvad han vil opnå med sin fortælling og sin ærlige fremstilling af sig selv. Det er en bog skrevet som en lang politisk statusopdatering, som Jacob Mark ved, at vi allesammen vil like. 

Som en romatisk komedie

Jacob Marks selvbiografi føles lidt som en solidt sammenskruet amerikansk romantisk komedie, hvor man godt kan se, at man bliver følelsesmæssigt manipuleret med bløde strygere og rigtige kameravinkler, men det virker alligevel, og man kan ikke lade være med at græde af lykke, når de elskende får hinanden til sidst. 

Jeg udfordrer enhver: Hvis man kan læse kapitlet, hvor Jacob frier til sin Christina uden at få tårer i øjnene eller en klump i halsen, er man lavet af sten.

Allerede i første kapitel af ‘Fartblind’ mærker læseren, at man er kommet i hænderne på en uhyre ferm ordsnedker, der er ekspert i at trække følelserne frem. Over blot et par sider begynder man at holde inderligt med 23-årige Jacob, der kæmper for at komme i Folketinget,  og man får næsten tårer i øjnene, da det lykkes: “Hvem fanden er du?”, spørger en journalist fra TV2, den ukendte lokalpolitiker. “Jamen, jeg er Jacob fra Køge”. 

Jacob Mark trækker hele tiden på denne stilfigur: Jeg er jo bare Jacob fra Køge - både i denne bog og hans sociale medieopslag. Hans veludviklede sans for humor er selvironisk; det er altid noget med, hvordan Jacob lidt tilfældigt havner i baronens seng. Han stiger i graderne politisk, men han drikker shots med sine Køge-drenge og spiller Playstation, som andre fyre i 20’erne. Han er barnet, der var ked af at komme i skole for tidligt. Skilsmissebarnet, der savner tryghed. 

Det er her man mærker politikerens førte hånd i fortællingen. Selv om det meste er usædvanligt - ellers ville en 31-årigs selvbiografi være kedelig - vil Jacob Mark gerne slå fast, hvor almindelig han er. Men få af os andre kom i byrådet som 18-årig og i Folketinget som 23-årige.

Minder nærmere om en reality-stjerne

Det problem går igen i bogens egentlige hovedtema: Jacob Marks øjensygdom, der er ved at koste ham synet, som er udløst af stress. Også her evner forfatteren at trække os helt ind på sofaen, hvor han sammen med retrieveren Ebba ligger og marinerer i sindets mørke.

Jacob fra Køge vil gerne fortælle om en folkesygdom, han er ramt af, og bruge bogen som et afsæt til at tale om stress. Men snarere end et bredere problem i vores samfund, synes Jakob Marks stress at handle meget specifikt om vores politiske kultur. Især, hvordan man navigerer mellem privatliv og offentlighed, og sine egne krav til selvfremstilling i på sociale medier

Den nedtur Jacob Mark meget medrivende beskriver minder nærmere om reality- eller influencerstjerner, der pludselig bliver kendte i en ung alder. Et konstant fokus på at være på og pleje den persona, især online, der har gjort dig til en stjerne. En persona, der pludselig presser dig, når Jacob i den virkelige verden er vil være stiv med vennerne eller bliver beskyldt for at plagiere på universitetet.

En sitrende fornemmelse af Facebook

Han får et kick, når hans facebook-opslag går viralt, og bliver stresset, når han ikke har fået sit kick længe eller frygter at et af hans opslag, hvor han blander det private og poltiske kun får nogle få likes.: "Jeg har den her sitrende fornemmelse i kroppen, som jeg også kan have, når jeg skriver en statusopdatering, som jeg ved vil gå viralt", siger Jacob Mark efter, at han har holdt en særlig god og Facebook-egnet tale.

Den stress ved at drive en online politisk persona er et gennemgående tema. Jacob Mark er konstant angst for at den persona ikke skal gøre det godt nok eller blive afsløret. Som mange andre prøver han angsten ved, at lægge noget forkert op på de sociale medier ved et uheld, da han pludselig smider en upassende joke op på sin Facebookside, der kun var ment til et lille publikum af drengerøvsvenner.

Men i Jacob Marks tilfælde er det ikke blot potentielt pinligt, som for andre i 20'erne, der dummer sig.  Det vil være en kæmpe nyhedshistorie med potentiale til at afslutte hans politiske karriere, og heldigvis får han taget vitsen ned, inden nogen opdager det.  

I bogens mest brutalt ærlige afsnit går Jacob Mark i tiden efter #metoo-afsløringerne rundt og frygter, om nogen har følt sig krænkede af hans optræden i de sidste år, hvor han har været en ung, eftertragtet single på Christiansborg. 

Fogh og Frederiksen havde det nemmere

Det er svært at forestille sig at leve med det pres.  Det var nemmere at være en ung Mette Frederiksen eller Anders Fogh Rasmussen. Dels blev de ført lidt langsommere frem til de øverste poster, og dels eksisterede de sociale medier ikke til at udstille et menneskes uundgåelige ungdomsdumheder.

I et opslag på Facebook har Jacob Mark engang fortalt, hvordan har får sit personlige stemmetal tatoveret efter hver valgkamp. Om lidt skal symbolet for de 31.235 sjællændere, der gav ham det femte bedste personlige valg i Danmark, formentlig tilføjes. Det er, skriver Mark i sin opdatering, med hensigten om aldrig at glemme de mennesker, der stemte på ham. Men det virker som en lidt usund indstilling til tallet - uanset om det er stemmer eller likes på Facebook.  

Jacob Mark er sympatisk og talentfuld, og det er hans bog også. Men snarere end at vise hvor almindelig han er, viser den, hvor speciel han er, og hvor usædvanligt et liv han lever. Og  snarere end at lægge op til en national debat om stress og tempo, som titlen antyder, er 'Fartblind' en utroligt anbefalelsesværdig fortælling om at være ung i toppolitik i dag.