Bededagshøring få dage før deadline var en ren genudsendelse
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), FH-formand Lizette Risgaard, Overvismand Carl-Johan Dalgaard og alle andre i det persongalleri, der har kæmpet for, kæmpet imod eller kommenteret på idéen om at afskaffe en helligdag, var onsdag mødt op til endnu en dans i det store bededagsbal.
Et bal udformet som en høring, der mest af alt var en flere timers lang genudsendelse af de sidste to måneders offentlige debat.
Derfor lignede det mest af alt også den sidste dans fem dage før afskaffelsen bliver vedtaget.
Landstingssalen var alligevel godt fyldt op, og på tilskuerrækkerne sad også personer, der ikke har deres vante gang på Christiansborg. De nikkede heftigt med hovederne, og det blev også til et par enkelte “hørt”, når lovforslaget fik kamp til stregen.
Og harmen mod en afskaffelse lever da også, selvom argumenterne stadig er de samme.
Lizette Risgaard talte igen om betonpælen gennem den danske model. Theresa Berg Andersen (SF) spurgte ind til folkesygdom og stress. Og Morten Messerschmidt (DF) undrer sig over, at børnene skal være hjemme, når forældrene skal på arbejde.
Vi har hørt det hele før, og hele seancen bidrog derfor ikke med andet end at ventilere den sidste rest af vrede.
Økonomi handler om mennesker
Den første taler i salen var Lars Haagen, afdelingschef i Finansministeriet. Han havde fået den utaknemmelige opgave med et par grafer svævende over sig endnu engang at forklare, hvorfor det er, at afskaffelsen rent faktisk vil øge arbejdsudbuddet med 8.500 og give årligt 3.2 milliarder i statskassen.
Under denne del af debatten spøgte “den langvarige effekt” dog atter.
Vil en afskaffelse af store bededag give netop det forøgede arbejdsudbud og flere penge i kassen efter 2030?
Efter endnu en runde i ringen med både Lars Haagen og Overvismand Carl-Johan Dalgaard blev konklusionen: Det ved vi ikke rigtig.
Man kunne forstå på begge, at økonomi jo handler om mennesker og deres adfærd. Og at det er den adfærd, som Finansministeriet har prøvet at forudsige for at kunne skrive det store regnestykke ind i regnearket.
Men Carl-Johan Dalgaard stillede spørgsmålstegn ved den forudsigelse, som Finansministeriet har lavet, med en replik, der fik salen til grine.
“Altså hvis man slår en person oven i hovedet med en ketcher, så kan man forestille sig, at vedkommende siger ‘det var sgu i grunden ikke så tosset det der'. Det vil ikke være min forventning, men jeg kan ikke afvise, at det sker. For der foreligger selvfølgelig også den mulighed, at man flytter sig,“ sagde Carl-Johan Dalgaard.
Lidt mere uddybende forklarede Overvismanden, at der altså ikke findes nogen empiri, som kan fortælle os hvor mange danskere, der eventuelt bare vil tage den fridag på et andet tidspunkt.
Hvad så med den folkeafstemning?
De mange indlæg og spørgsmål bragte altså ikke så meget nyt til helligdagsdebatten. Derfor må man forvente, at lovforslaget formentlig vil blive stemt igennem med regeringens flertal 28. februar.
Dermed er deadline for modstandernes absolut sidste våben også ved at udløbe.
Hvis en folkeafstemning skulle komme på tale, skal den nemlig være vedtaget højst tre hverdage efter afstemningen om selve lovforslaget. Men da en folkestemning kræver 60 mandater bag sig, og flere af de store oppositionspartier såsom SF, De Konservative og Danmarksdemokraterne stadig tøver og ikke tør gøre alvor af truslen, har det lange udsigter.
Lizette Risgaard lød da også som en, der reelt havde opgivet deres sidste reelle chance. I slutningen af hendes taletid nævnte hun i stedet den udskydelse af lovforslaget, som otte af de ni oppositionspartier har fremlagt som et ændringsforslag.
“Jeg har noteret mig, at der er otte oppositionspartier der har sendt et brev til regeringen om, at de synes, at en afskaffelse skal vente til efter et valg. Jeg vil appellere til, at de otte partier sætter handling bag de ord, man har skrevet i det brev og sørger for, at det her indgreb ikke kommer til at ske,” sagde Lizette Risgaard.
