Banebrydende overenskomst: Ordnede forhold på vej til madbude

Just_Eat-
3F og Dansk Erhverv forhandler i disse uger om en brancheaftale, som vil sikre bedre løn og ansættelsesvilkår for de bude, der bringer mad ud til danskerne. Til at begynde med vil aftalen dog kun gælde for madudbringningsfirmaet Just-Eats bude. Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
3F og Dansk Erhverv er på trapperne med den første overenskomst for bude, der bringer mad ud. Der er forhåbninger om, at lysten til at indgå en overenskomst vil brede sig til hele madudbringningsbranchen.

Indtil nu har madudbringningsbranchen været et af de mest uorganiserede områder på det danske arbejdsmarked.

Branchen er stærkt præget af platformsarbejde og løse ansættelser med firmaer som den finske takeaway-service Wolt, hvis bude med deres karakteristiske firkantede, blå rygsække fylder mere og mere i gadebilledet i Danmarks største byer.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Bloggere står alene med arbejdsproblemer

Men nu er der udsigt til mere ordnede forhold.

I øjeblikket forhandler 3F og Dansk Erhverv om en brancheaftale, som vil sikre bedre løn og ansættelsesvilkår for de bude, der bringer mad ud til danskerne.

Just-Eat kommer først med overenskomst

- Vi er i gang med at lave en såkaldt landsdækkende brancheaftale med Dansk Erhverv omkring budene. Den vil gælde for alle de virksomheder, der er medlem af Dansk Erhverv, og som har ansat bude, siger forhandlingssekretær John Bondbjerg fra 3F til A4 Arbejdsliv.  

Til at begynde med vil aftalen dog kun gælde for Just-Eats bude, da Just-Eat er det eneste madudbringningsfirma, der aktuelt er medlem af Dansk Erhverv.

John Bondbjerg forklarer, at man i denne sag har valgt at angribe problemet med de uorganiserede bude oppefra. I stedet for at presse arbejdsgiverne via aktivisme og strejker har man valgt at gå dialogens vej. 

A4 Arbejdsliv har været i kontakt med både Dansk Erhverv og Just-Eat omkring aftalen, og Dansk Erhverv bekræfter, at man er i gang med at forhandle den landsdækkende brancheaftale på plads med 3F, men vil ikke uddybe yderligere, inden aftalen er på plads.

Tegn et gratis og uforpligtende prøveabonnement på A4 Arbejdsliv

Selvom ingen af parterne ønsker at gå i detajler i forhold til de igangværende forhandlinger, ser 3F den kommende aftale som en konsolidering af den danske model, fordi aftalen sikrer, at budene ikke presser arbejdsmarkedet ved at arbejde uden at få tillæg som pension, feriepenge og løn under sygdom.

3F vurderer desuden, at en brancheaftale, der dækker alle madudbringningsfirmaer i Dansk Erhverv, vil kunne fungere som et brohoved for at få resten af madudbringningsbranchen til at tegne overenskomst.

Arbejdskamp førte til aftale i Norge

Forløbet omkring den danske brancheaftale har været væsentligt mere afdæmpet end det forløb, der for få uger siden førte til den første overenskomst for bude, der bringer mad ud i Norge.

Den blev indgået den 27. september, da madudleveringsvirksomheden Foodora tegnede overenskomst med Fellesforbundet, som med 160.000 medlemmer indenfor blandt andet industrien og hotel- og restaurationsbranchen er den største fagforening på det private arbejdsmarked i Norge.

Aftalen krævede både omfattende græsrodsorganisering, mere end 100 strejkende Foodora-bude i en måned i Oslo og Trondheim, mens yderligere 250 bude stod klar til at tilslutte sig strejken, og mægling til langt ud på natten, før aftalen var en realitet. 

Lederen af Fellesforbundet i Norge, Jørn Eggum, jubler over det, som han ser som en stor sejr for både cykelbudene, Foodora og fagbevægelsen.

- At Foodora underskriver en overenskomst, sætter en helt ny og vigtig standard for fremtidens arbejdsliv. Foodora-ledelsen har vist, at de vil være Norges mest seriøse aktør inden for denne type af transport, og jeg er sikker på, at aftalen er en god investering, både i omdømme og i kroner og øre. Nu er det bare at kaste sig over appen og bestille mad, sagde Jørn Eggum til det norske fagmedie Fri Fagbevægelse, efter at aftalen var underskrevet.

Disse forbedringer har madbudene fået i Norge

- En lønstigning på 5.850 norske kroner om året

- En kompensation på 14.600 norske kroner årligt til tøj og udstyr

- Et vintertillæg på 2.500 norske kroner

- En anciennitetslønstigning.

John Bondbjerg fra 3F har fulgt forløbet i Norge tæt og kalder det ’lige efter bogen’.

- Fagforeningen begyndte med at få budene gjort interesserede og bevidste om, at hvis de stod sammen, så ville de være stærke nok til at få forhandlet eller presset de løsninger igennem, som de ønskede. Det har været et rigtig flot stykke arbejde fra fagforeningen, siger han.

Mens forhandlingsforløbet i Norget var præget af strejker og græsrodsorganisering, har man herhjemme valgt at gå en anden vej end den klassiske arbejdskamp for at få bedre forhold for madbude.

- Vi kunne godt have gået hårdere til arbejdsgiverne, men vi ved, at Just-Eat faktisk ønsker en overenskomst. Just-Eat vil bare gerne have, at resten af udbringningsbranchen følger med. Det respekterer vi. Vi håber jo også, at overenskomsten kan lægge et pres på deres konkurrenter til også at tegne overenskomst, siger John Bondbjerg.

LÆS OGSÅ: Akademikere trodser deres forbund: Tidlig pension til Arne er okay

Wolt volder stadig problemer

I Danmark er der dog stadig et stykke vej, før aftalen mellem 3F og Dansk Erhverv er i hus. Men når den kommer, håber 3F, at bude, der arbejder i løse ansættelser, for eksempel hos udbringningsfirmaet Wolt, vil bruge brancheaftalen som afsæt for at blive ansat på en overenskomst.

Ifølge John Bondebjerg er der dog stor forskel på Wolt og så Foodora i Norge og Just-Eat i Danmark.

- Det handler om, at Wolt slet ikke vil anerkende, at de er arbejdsgivere. De hyrer deres bude som falske selvstændige med krav om eget CVR-nummer, hvis man vil tjene over 50.000 kroner om året. Lige nu er vores største udfordring med Wolt at få dem til at anerkende, at de er arbejdsgivere, siger han.

Her ligger ifølge John Bondebjerg den største udfordring med Wolt. For selvom 3F stadig arbejder med at organisere budene på gadeniveau, så skal der mere til for at sikre ordentlige løn- og ansættelsesforhold.

- Når Wolt ikke vil anerkende, at de har folk ansat, så må vi jo kigge på andre metoder for at presse Wolt til at ansætte folk. På den front kigger vi på nogle lovmæssige aspekter, og om nogle af disse kan ramme dem. Vi sigter altså efter et opgør med deres form for kontrakter, siger han.

Få de bedste historier fra A4 Arbejdsliv i din indbakke

GDPR