Sygeplejersker afviser Kühnaus 'valgflæsk': - Som at tisse i bukserne

Umiddelbart skulle man måske tro, at sygeplejerskerne ville klappe i hænderne over, at deres arbejdsgiver i weekenden proklamerede, at de bør have en ekstra pose penge fra regeringen for overarbejde, så puklen af udsatte operationer og behandlinger kan indhentes på hospitalerne.

Men det har langt fra været tilfældet. Tværtimod. En stor mængde sygeplejersker på blandt andet sociale medier kalder det valgflæsk.

Mange mener nemlig, at budskabet klinger hult, når Anders Kühnau (S), formand for Region Midt og for Danske Regioners løn- og praksisudvalg, opfordrer til handling, hvis ikke sundhedsvæsenet skal risikere at knække.

LÆS OGSÅ: Sosu'erne går på gaden: Klar til at nedlægge arbejdet

For er det ikke netop den opfordring, som han i månedsvis undlod at komme med, mens sygeplejerskerne strejkede for mere i løn?

- Det er lidt som at tisse i bukserne for at holde sig varm, og det har vi oplevet mange gange fra arbejdsgivernes side. Historisk er vi ofte blevet bedt om at hjælpe med at nedbringe ventelisterne, men de har det med at hobe sig op igen, påpeger Louise Mønster, sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Rigshospitalet.

- Det er jo langt fra første gang, at vi råber op. Hvis du går tilbage til 70'erne og kigger på bannere fra vores strejke, så står der bedre løn og bedre vilkår på dem. Vi har råbt op om det her i mange år. Alligevel er der blot blevet effektiviseret, og det har resulteret i et presset arbejdsmiljø, som mange sygeplejersker flygter fra, tilføjer hun. 

Kalder opfordring valgflæsk

Louise Mønster er en af de sygeplejersker, der sidder med en følelse af, at Anders Kühnaus pludselige ønske om mere i løn til sygeplejerskerne er valgflæsk.

Det afviser Kühnau, der er på valg til regionsrådsvalget 16. november. Det er vigtigt for ham at fastslå, at han ikke blot taler for en hurtig løsning. Han mener også, at arbejdsgiverne skal forpligte sig på lønstigninger til sygeplejerskerne efter den lønkomité, som var en del af regeringens indgreb i strejken. 

- Det her er ikke kun et spørgsmål om at oprette en krisekasse her og nu. På den anden side af lønkomiteens arbejde er vi villige til at tage ansvar for at løse de udfordringer, der er i forhold til at sikre en rimelig aflønning af vores medarbejdere på den lange bane, fortæller Anders Kühnau. 

Kan ikke vente til OK24

Men sygeplejerskerne kan ikke vente på komiteens arbejde frem mod overenskomstforhandlingerne i 2024, mener Louise Mønster. 

- Det nytter ikke noget, at han har en hensigtserklæring om, at der måske følger nogle penge med lønkomiteen om nogle år. For om nogle år har han et meget større problem, end han har nu. Så hvis Kühnau vil løse problemet, så skal han se at få lavet en langsigtet plan her og nu, siger hun. 

Anders Kühnau er udmærket klar over, at hans opfordring ikke er blevet modtaget med stående bifald af alle. Særligt ikke af sygeplejerskerne. Men han mener ikke, at det nuværende pres på hospitalerne kunne være forudset. 

- Vi er nået forbi det punkt, hvor jeg kan vende den vrede, der er fra sygeplejerskerne. Det ved jeg godt, at jeg ikke kan. Når jeg går ud og siger, som jeg gør, skyldes det, at jeg er oprigtig bekymret for, at sundhedsvæsenet knækker, siger Anders Kühnau.

LÆS OGSÅ: 'Vrøvl' eller 'populært udtryk': Må man kalde en strejke 'ulovlig'?

Det er flere faktorer, der ifølge Kühnau har ført til et stort pres på sundhedsvæsenet. Han mener derfor ikke, at det nuværende pres kunne være forudset. 

- Der er flere ting, der presser sundhedsvæsenet. Vi har fortsat en pukkel fra coronakrisen, vi har udsat en række aktiviteter under strejken, og nu er vi også ramt af en øget sygelighed med RS-virus, og så kan vi se ind en sæson med influenzavirus, siger han. 

Anders Kühnau kan derfor ikke se andre muligheder end at bede sygeplejerskerne om at yde en ekstra indsats igen. 

- Jeg ved godt, at det ikke er et populært budskab, fordi personalet synes, at de har arbejdet rigeligt under coronakrisen. Men jeg bliver nødt til at råbe vagt i gevær. Nu hvor restriktionerne er væk, er jeg virkelig bekymret for, at det vil kunne vælte vores sundhedsvæsen, fortæller Anders Kühnau. 

- Så ved jeg godt, at jeg er den, der får alle høvlene nu. Sådan er det, når man stikker næsen frem. Men jeg siger sådan set bare det, som alle godt kan se. Det går galt, hvis ingen gør noget, tilføjer formanden for Region Midt.