Debat: Studerende må ikke blive straffet for at uddanne sig etapevis
REGERINGENS FORSLAG om gøre kandidatuddannelsen på landets universiteter kortere har udløst kritik fra flere kanter. Men ikke hos Lederne.
I en ny undersøgelse svarer hver anden leder, som inden for de seneste fem år har ansat medarbejdere uddannet fra universitetet, at vedkommende ikke vil skelne mellem et-årige og to-årige kandidater, når der skal ansættes. Det er derimod afgørende for lederne, at kandidaterne har de rette kompetencer. Og de kompetencer kan skifte gennem et arbejdsliv.
Netop derfor giver det god mening, at ikke alle kandidater skal gå fem år eller mere på universitetet, inden de får deres første job. Og det giver absolut mening, at nogle skal forlade universitetet tidligere - og til gengæld have mulighed for løbende at udbygge deres viden og kompetencer ved at fortsætte deres uddannelse, mens de arbejder.
HVIS UDDANNELSESREFORMEN SKAL blive en succes, er det helt afgørende, at det faktisk lykkes at få folk til at vende tilbage til auditoriet i flere omgange i løbet af arbejdslivet. Derfor er det vigtigt, at der er en model på plads, der sikrer, at man ikke bliver straffet økonomisk for at tage sin uddannelse etapevis sideløbende med sit arbejde.
LÆS OGSÅ: Pensionsdirektør: Ny regering skal lave national aftale om efteruddannelse
Og så må reformen ikke føre til ringere uddannelser. Tværtimod er der brug for at styrke uddannelsernes kvalitet. Vi lever som samfund i høj grad af viden og kompetencer, og derfor er det afgørende, at vi løbende opdaterer og udvider vores kompetencer. Det gør vi bedst ved at uddanne os livet igennem. Har vi ikke tidssvarende kompetencer til rådighed, risikerer vi som samfund at sakke bagud både økonomisk, i den grønne omstilling og ved tab af konkurrenceevne.