Madsen: FH's forbund må indse, at de er i samme båd

DSC02681_redigeret_bg
Kristian Madsen, chefredaktør for A4 Medier. Foto: A4 Medier
Dette er en klumme. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
A4’s imagebarometer og de seneste medlemstal viser, at de store udfordringer for fagbevægelsen er fælles. Det bør løsningerne også være.

DER ER BLEV offentliggjort to både slående og nedslående tal for den danske model i sidste uge.

A4 Mediers imagemåling over organisationerne i den danske model viser, at de fleste ved, at de gule fagforeningers produkt ikke er ret godt. De fleste kender dem, men alligevel scorer Det Faglige Hus og Krifa lavt på både image og indflydelse.

Samtidig kom Danmarks Statistiks opgørelse af fagforeningernes medlemstal per 31. december 2023.

I 2023 stormede Det Faglige Hus frem med syv procent, mens Krifa fik en mindre tilbagegang. 

Selvom flere holder skansen eller går en smule frem, falder FH-forbundene fortsat samlet. Især HK slår negativt ud med en tilbagegang på fire procent - en nedgang, der dog ifølge HK selv i virkeligheden er betydeligt mindre, end den ser ud i Danmarks Statistiks tal, på grund af en rapporteringsfejl. 

Johnny Nim græder hele vejen til banken

Det er takket være en stærk indsats lykkedes flere mindre forbund at vende udviklingen, ligesom 3F ganske imponerende har fået stabiliseret skuden noget i de seneste par år.

I det hele taget er der ingen tvivl om, at folk - især i forbundenes topledelser - er vågnet op. Medlemsorganisering og -fastholdelse er blevet det vigtigste tema overalt i fagbevægelsen.

Men set over et årti er retningen i det store billede tydeligt: Akademikerforbundene og de gule stormer frem. De gamle FTF-forbund holder nogenlunde skansen. Og det fosser ud af de gamle LO-forbund, der repræsenterer kortuddannede og ufaglærte. Siden 2013 har alene 3F og HK tilsammen mistet knap 100.000 medlemmer.

LÆS OGSÅ: Nye medlemstal: FH fortsætter blødningen, Det Faglige Hus vokser, og organiseringsgraden er faretruende tæt på 50

Hvis man fremskriver udviklingen, har Det Faglige Hus i 2025 flere kunder end den største fagforening, 3F, har medlemmer. 

Man kan sige, at vi står over for et paradoks: Folk ved godt, at de gule fagforeninger ikke er særligt gode. Alligevel vælger lønmodtagerne dem i stadigt stigende grad. Formand for Det Faglige Hus, Johnny Nim, kan græde hele vejen til banken over sit dårlige image.

Man kan sige, at operationen lykkedes, men patienten døde. Danskerne har forstået FH-fagbevægelsens kampagne om, at de gule tilbyder et dårligt produkt. Men de køber det alligevel.

En alvorsstund for den danske model

Det er en alvorsstund for den danske model. Organiseringsgraden i de overenskomstbærende fagforeninger nærmer sig med hastige skridt 50 procent. Snart vil der være flere uden for end inden for fagbevægelsen.

Ser man dybere ind i de store forbund, er der heller ingen tvivl om, at det er de kortest uddannede og mest konkurrenceudsatte dele af medlemskredsen, der siver - for eksempel butiksansatte i HK Handel og ufaglærte tjenere og privat rengøring hos 3F. 

Den meget klare tendens er, at de, der har mest brug for en fagforening, ikke har adgang til den i fremtiden. Det gælder især de mange udlændinge.

Enten vælger de den overenskomstløse forsikring hos de gule eller slet ingen fagforening.

Vi risikerer en udvikling, hvor den danske model er præget af meget stærk organisering i toppen af løn- og uddannelsespyramiden og meget svag organisering i bunden. 

En dansk model, der brækker over i to, så en kaste af rettighedsløse ufaglærte i servicejobs - mange af dem udlændinge - lever uden de rettigheder, der kollektivt er forhandlet i toppen. 

Sådan en udvikling vil medføre et opgør med den danske model. For hvis ikke arbejdsmarkedets parter kan sikre de menneskers rettigheder, så er politikerne på Slotsholmen og i Bruxelles nødt til at gøre det, så Danmark ikke bliver et Dubai med dårligere vejrudsigter. 

Fælles hovedopgave frem mod FH-kongres

Et af de mest slående resultater i A4's image-undersøgelsen er, hvor tæt de større fagforbund ligger på hinanden. 

Når man ser den danske model indefra, føles det, som om der er lysår til forskel på FOA og Metal eller 3F og Dansk Sygeplejeråd. Ja, for nogle føles det endog, som om der er stor forskel mellem grupper, sektorer eller afdelinger internt i de enkelte forbund.

Hvert forbund poster millioner i store kommunikationsstrategier, der skal skille netop dem ud som fagforeningen, vi alle bemærker, og sende forbundsformanden mere i TV 2 News end de andre.

Men for dem, der ser det udefra, flyder det mere sammen, om det lige er det ene eller det andet logo, der er afsender. Der handler det ikke så meget om det enkelte forbund, men om fagbevægelsen som sådan. Derfor ligner målingerne hinanden.

LÆS OGSÅ: To arbejdsgiverorganisationer får top- og bundplaceringer i nyt imagebarometer

En lille gruppe har en negativ indstilling til fagbevægelsen, uanset om man spørger til HK, Metal eller Danmarks Lærerforening. En markant større gruppe er generelt positivt stemt over for alle FH-forbund. Og til sidst er der en ligeså stor gruppe, som er hverken eller.

Det betyder også, at fagbevægelsen stiger og falder sammen. Når det går godt for 3F, går det også godt for FOA. Hvis det går skidt for HK, er det også dårligt for DLF.

Det er den erkendelse, der burde udløse et langt mere forpligtende internt samarbejde om medlemsorganisering i FH - for eksempel via en fælles indgang til medlemsskab, som blandt andre HK’s Anja C. Jensen har leget med tanken om.

Det burde være hovedopgaven frem mod FH’s næste kongres.

Rettelse: I en tidligere udgave blev Johnny Nim fejlagtigt beskrevet som 'direktør' for Det Faglige Hus.

GDPR